Den rødhårede kvinde af Orhan Pamuk

Det var først da Orhan Pamuk vandt Nobelprisen i litteratur i 2006, at jeg begyndte at læse hans bøger – og det har jeg ikke fortrudt.

Seneste roman fra Orhan Pamuk hedder ”Den rødhårede kvinde” og udkom tidligere i 2019 på Gyldendal.
Bogens hovedperson er den unge apotekersøn og forfatterspire Cem, der har fundet sommerferiejob lige uden for Istanbul. Det Istanbul, der så ofte går igen i Pamuks romaner, og som han kender så godt.

Den unge Cem skal dog hverken være turistguide eller lignende, som mange unge mennesker måske beskæftiger sig med hen over sommeren. Han skal i stedet gå til hånde hos en brøndgraver, hvor han så end har opdrevet lige præcis det job.

Som arbejdet med at grave brønden dybere skrider frem lærer Cem og brøndgraveren hinanden bedre og bedre at kende. Bekendtskabet med brøndgraveren er noget, som Cem sætter pris på, da han egentlig savner en faderfigur – hans egen far, der var politisk aktiv på venstrefløjen, har nemlig forladt familien for mange år siden, og Cem føler sig nok både lidt ensom og forladt i forhold til sin egen biologiske far.

Det hele går ikke udelukkende op i arbejde, en smuk rødhåret kvinde gør nemlig sin entre i den unge Cems liv. Kvinden er på turne med et omrejsende teater i en nærliggende by, og Cem er solgt på stedet – men det viser sig, historien tager en uventet drejning, som hverken Cem eller denne læser havde set komme.

Med ”Den rødhårede kvinde” har Orhan Pamuk skrevet en fin bog om den stille lykke. En bog, der beviser hvorfor Pamuk i 2006 blev tildelt Nobelprisen i litteratur.

Denne anmelder finder, at ”Den rødhårede kvinde” er overbevisende litteratur og et bevis på at litteraturen ikke er død – den lever i allerbedste velgående. Pamuk kan sit kram og har brygget en solid fortælling sammen om det moderne Tyrkiet – jeg kan kun anbefale andre også at læse denne bog.

Lån bogen på Bibliotek.dk