Den perfekte pige af Mary Kubica

Hvorfor forlaget Turbulenz har valgt at give Mary Kubica’s debutroman den danske titel “Den perfekte pige”, er ikke godt at vide. Titlen forvirrede mig i hvert fald hele bogen igennem, for jeg forstod aldrig hvori det perfekte bestod. Den engelske original hedder “The Good Girl”, hvilket giver noget mere mening i forhold til hovedpersonen Mia.

Mia er datter af en fremtrædende dommer fra Chicago. En nat tager hun på bar for at møde sin date, men da han aldrig dukker op, går hun i stedet hjem med en karismatisk, fremmed mand. Han virker på overfladen som en god affære. Men at tage med ham hjem vil vise sig at være den største fejltagelse i Mias liv. Hun bliver kidnappet, og kommer til at tilbringe meget lang tid i en hytte sammen med den fremmede mand. Da Mia bliver fundet, mister hun hukommelsen, og ved ikke hvad der er sket med hende.

Forfatteren fortæller Mias historie gennem tre forskellige jeg-fortællere. Dels Mias kidnapper, dels hendes mor og dels den politimand der står for efterforskningen af sagen. Den eneste der ikke kommer til orde, er Mia selv. Kapitlerne bærer navnet på den fortæller der i det følgende har ordet, efterfulgt af “før” eller “efter”, hvortil der hentydes til før/efter at Mia bliver fundet. Der er tilsyneladende ikke noget system i hvem der fortæller, og om det er “før” eller “efter”. Man kunne frygte at det ville ende i noget rod, men det er på ingen måde tilfældet. Faktisk fungerer det virkelig godt, at forfatteren på den måde lader tre vidt forskellige personer i hovedpersonens liv, tegne hovedpersonen udefra. Ja, måske er det netop fordi det er tre så forskellige personer der beskriver hende, at vi kommer hele vejen rundt om Mia, og helt ind under huden på hende. Selv om Mia tegnes af jeg-fortællerne, tegner de samtidig sig selv, så alle kommer til at fremstå skarpe og tydelige. Det er mildest talt ret godt gået.

“Den perfekte pige” er ikke en neglebiderkrimi, af den slags man kun læser med lyset tændt og telefonen indenfor rækkevidde. Det er ikke en krimi der svælger i blod og ondskab. Kubica fokuserer på det psykologiske drama der udspiller sig i hver af de fire hovedpersoner, efterhånden som kidnapningssagen skrider frem, og efterhånden som Mias hukommelse vender tilbage. Bogen er mere et studie i den menneskelige psyke og hvordan den reagerer, når den udsættes for ekstreme situationer. At handlingen egentlig er ret forudsigelig, gør faktisk ikke noget. For jeg oplevede mest handlingen som det skelet forfatteren byggede sine hovedpersoner op om. Og hun gør det godt.

Lån bogen på Bibliotek.dk