Den onde vilje af Karin Fossum
191
2009
978-87-02-07740-7
Den onde viljen
Lad det være sagt med det samme: jeg kan godt lide Karin Fossums psykologiske krimi-stil. Krimihistorien er der ikke noget særligt ved – et selvmord, endnu et lig og en kriminalkommissær, der skal have det hele til at gå op i en højere enhed. Vi ved jo, at det lykkes ham til sidst.
– men den psykologiske undergrundsmelodi, som Karin Fossum komponerer i sine fortællinger, er noget ganske særligt – også her i “Den onde vilje”.
Axel, Reilly og Jon er barndomsvenner – de har kendt hinanden siden de var 6 år, og nu er de i midten af tyverne. Jon er indlagt på et psykiatrisk hospital, og Axel og Reilly henter ham for tage ham lidt væk fra hospitalet på en rigtig drenge-hyggetur til en hytte i ødemarken.
En aften tager de tre mænd ud på en rotur på den nærliggende sø – og pludselig rejser Jon sig op i båden og hopper overbord. Han kan ikke svømme og går til bunds – og de to venner gør intet for at redde ham.
Nu starter den mørke historie, for hvem vil tro på, at Jon selv er sprunget overbord? Og hvad har Jon fortalt på hospitalet – har han afsløret den dystre hemmelighed, som de tre har svoret ikke at fortælle til nogen? Axel og Reilly tager tilbage til hytten og bliver enige om, at de fortæller politiet, at Jon er forsvundet i nattens løb, og at de har ledt efter ham.
Da kriminalkommissær Konrad Sejer afhører de to mænd og senere finder Jon druknet, får han en fornemmelse af, at der er ugler i mosen. For hvis Jon er gået i søen for at begå selvmord, hvordan er han så havnet så langt ude i søen?
Axel og Reilly kommer skridt for skridt ud på en glidebane, der viser sig at være fatal for dem begge. Karin Fossum afdækker minutiøst hvad der skete – den gang for længe siden, og læseren konfronteres med spørgsmålet om, om valget den gang var det hele værd?
Moralen kunne være, at det kan ske, at almindelige mennesker må træffe nogle hurtige valg i vanskelige situationer. Valg, som man ikke kan vælge om, men som man må leve med på godt og ondt. Samvittighedsbegrebet er forskelligt fra menneske til menneske, og ikke alle kan leve på en løgn.
Den gang blev beslutningerne ikke taget af ond vilje – men beslutningerne leder umærkeligt frem til, at Alex og Reilly nu må tage nye beslutninger af velovervejet ond vilje.
