Den mystiske sag om ReAnimator af D.W. Kann

E-voke er klar med bind 2 i Lovecraft PI serien, der skal ende ud i 4 albums. Den mystiske sag om ReAnimator var det album som E-voke faldt for, men de valgte alligevel at satse og starte udgivelsen kronologisk med album 1, Et skud i mørket, der både var holdt i brunlige farver og havde to tegnere og to forfattere. Jeg var ret begejstret for første album, og andet album, hvor farvelægningen er mere varieret og hvor man har lagt sig fast på tegneren Daniel Sguiglia og forfatteren D.W. Kann, skuffer da heller ikke!

Jeg måtte lige genlæse første album, for at komme i stemning, også selvom Lovecrafts samlede værker ligger på natbordet, hvis jeg skulle få lyst til at dykke ned i helvede med en lille fortælling lige inden sengetid. Han går åbenbart aldrig af mode, hvilket disse album f.eks. beviser, ligesom den nystartede HBO serie, Lovecraft Country.

I Den mystiske sag om ReAnimator begiver vi os for alvor ind i Cthulhu universet. Fortællingen starter i den mørke Louisiana swamp, hvor et hæsligt ritual er ved at blive udført, og den ophængte kvinde, der tydeligvis skal ofres, bliver kun lige reddet i sidste øjeblik. Ward Lovecraft, detektiv indenfor det paranormale, bliver tilkaldt, så den mystiske, hætteklædte, ansigtsløse bagmand kan afsløres.

Der er smæk for skillingen i dette album. Lovecraft har stadig sin coole og hårdkogte attitude intakt, selvom han bliver bidt af en gorgon og får mærkelig syn fra undervandsbyen R’lyeh, hvor Cthulhu og andre ujordiske væsner dvæler i mørke kamre. Er man til Cthulhu, så vil man elske dette album, hvor der også dukker antropomorffrøer op sammen med menneskeflagermus og alkens fabelvæsner. Samtidig bliver der åbnet lidt op for detektivens forhistorie, der skal blive spændende at følge op på i kommende albums.

Historien er lidt kompleks, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg helt har styr på alle aspekter af handlingen, men jeg er alligevel helt fanget af stemningen. En hårdkogt detektiv, nazister, smukke kvinder, monstre og onde bagmænd i en skøn sammenblanding giver bare en total fed cocktail i noir stil. En rigtig sjov detalje, at nogle af monstrene deler sol og vind lige, og både æder de gode og de onde!!

Daniel Sguiglia tegner rigtig godt, og der er ikke sparet på flotte helsides panoramaer. Farvelægningen er lækker og i det dystre mørke hjørne og lægger en dejlig stemning hele albummet igennem. Lidt utraditionelt for tegneserier generelt, så er albummet på hele 120 sider, det første på 110, så man får altså et ret stort værk for pengene. Man kan sagtens læse de to albums uafhængigt af hinanden, men jeg begynder at ane en mystik bagmand, Wilcox, som vi nok skal høre mere om.

Kan kun glæde mig til kommende titler i serien!

Anmeldereksemplar.

Lån tegneserien på Bibliotek.dk