Den med Richard Lange af Emma Elisabeth Nielsen

Er navnet Eigil et godt et af slagsen og hvad sker der egentlig med knuste hjerter?

Denne roman er Nielsens debut og det skulle man umiddelbart ikke tro. Hun formår at fange barnets blik på en måde, som jeg sjældent har oplevet det før (senest dog med ”Mor og Busser” af Glaffey). I denne roman følger vi drengen Eigil og de mennesker, som han omgås med i verdens mindste by, hvor han bor sammen med sin mor Lærke og storebror Julian. Richard Lange er deres postbud, som også hjælper dem med deres have, da de ikke er så gode til selv at pleje den. Han er en mand af relativ få ord, men på sin vis tager han sig lidt af familien – det har han gjort i mange år:

“Richard Lange afleverede brevene personligt, hvis han havde tiden til det, men denne dag var det ganske uheldigt at have tiden til det. Min mor tog imod brevet. Richard Lange sagde, at det trak op til regn. Mor åbnede brevet. Mor foldede brevet ud, Richard Lange vippede med kasketten og vendte sig for at gå.
Men så skete det, at min mor satte sig ned på trappen og græd, og der sad hun, til det regnede. Så blev han ligesom hængende, brevene blev gennemblødte. Der var en hel gade, som ingen post fik den dag.”

Lærke bor som sagt alene med sine drenge, da deres far forlod dem før Eigil blev født. Eigil er desuden opkaldt efter sin far, som han aldrig har mødt og vi hører historien om hans forældre lidt efter lidt gennem byens beboere. Hans bror er lidt speciel, for den voksne læser er det tydeligt at se, at han er autist. Deres far var bange for det store ansvar og det er tydeligt for Eigil, at hans mors hjerte blev knust, da hun blev forladt. Eigil vil forsøge at lære noget om knuste hjerter og det er nemt, da hans mor ikke er den eneste i den lille landsby, der har et knust hjerte: Richard Langes kone forlod ham, da han var tilfreds nok med en tilværelse uden børn og Elis, som er byens boghandler, har mistet sin kone. Byen er nærmest fuld af knuste hjerter, men hvordan kan man dog hele dem?

Eigil er vores fortæller gennem hele romanen, og Nielsen har virkelig formået at skabe en interessant karakter, som ikke er helt som de andre børn. Han tænker over tilværelsen og det er gennem hans besynderlige iagttagelser, at vi lærer ham og hans familie at kende. Særligt var jeg glad for dette afsnit:

“Min mor er noget helt særligt. Bagerkonen siger, at hun er melankolsk. Hun siger også, at det ikke er i orden, at man sender en masse fra kommunen efter en kvinde, der blot er melankolsk, og det er derfor, jeg godt kan lide bagerkonen. I et eventyr ville min mor blive reddet af en prins og en hvid hest, og det er ikke til at vide, hvad hun skal med hesten, men prinsen vil hun helt sikkert hade, for livet er virkeligt og ikke et eventyr. Og min mor er ikke lavet til andre, det er det, hun siger, når hun endelig siger noget, og jeg ved, hun mener andre mænd.”

Det er svært at se, at dette er en debutroman – den er så gennemført og hun er virkelig dygtig til at fange stemningen i en lillebitte by. Det er især hans iagttagelser af hans familie, som fascinerede mig – hvordan han som barn oplever en lidt psykisk ustabil mor, en autistisk bror og ikke mindst hans mormor, der er ramt af Alzheimer. Ikke at glemme Richard Lange, hvis rolle bliver mere og mere markant gennem historien og alligevel er han en hemmelighedsfuld karakter grundet hans stilhed. Nielsen skriver utrolig godt, simpelt, men fængende og det er svært ikke at læse hele bogen på én gang.

Alt i alt et brag af en debutroman og jeg vil anbefale enhver at stifte bekendtskab med Eigil og de knuste hjerter omkring ham.

Lån bogen på bibliotek.dk