0 kommentarer

Den hvide tiger af Aravind Adiga

af d. 22. november 2008
Info
 
Sideantal

259

Udgivet

2008

ISBN

978-87-567-8681-2

Originaltitel

The White Tiger

 

Debutanten Aravind Adiga har med “Den hvide tiger” ikke bare slået sit navn fast men også sikret sig et millionsalg foranlediget af at være modtager af årets Man Booker pris. Det er da også en interessant, til dels sjov, men også forstyrrende bog Adiga har skrevet.

Fortællestrukturen er rimelig enkel, hovedpersonen Munna (alias Balram Halwai, den Hvide Tiger mv.) skriver en mail hver aften i en uge til den kinesiske premierminister, Wen Jiabao, foranlediget af dennes forestående besøg i Indien. Munna, som stammer fra Indien, vil advare premierministeren om de faktuelle forhold i hans land; et land der også i vores mediebillede i højere og højere grad bliver repræsenteret som en succeshistorie, mens der i realiteten er meget få muligheder for den voksende(meget, meget) fattige befolkning. På denne måde virker romanen som en korrektion til billedet af Indien som et land i uproblematisk fremgang.

Munna illustrerer advarslen til premierministeren ved sin egen livshistorie: født i Mørket, dvs. på landet, af fattige forældre, uden muligheder for skolegang pga. nødvendigheden af at bidrage til familiens indtægter får han lidt tilfældigt mulighed for at være chauffør for en godsejers søn, den fra USA hjemvendte Ashok. Godsejerfamilien tjener penge på en gennemkorrupt forretning, som Ashok egentlig ikke bryder sig om. Men livet som så er gennemsyret af et system, hvor man ikke kan komme nogen vegne uden at betale de “rigtige mennesker” og Munna hører interesseret efter for at opsnuse forretningsmetoderne. Munnas vej fra Mørket, over chauffør, for at ende som en driftig iværksætter er egentlig ikke særlig spændende eller original. Munna selv fremstår usympatisk og ambitiøs, men er i bund og grund utroværdig. Hans egen forklaring på, hvorfor ikke flere fattige formår at løsrive sig fra lænkerne, er i den positive fortolkning fortænkt og dubiøs, i dem negative, tja. Det er altså ikke realiteterne om Indien der fremstår af siderne – men ikke desto mindre en historie der belyser aktuelle forhold i det indiske samfund på en underholdende og sjov måde.

 
Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter