413
2017
9788793628014
1. udgave 1. oplag
Arne Woythal (1958) der til daglig arbejder som kriminalassistent, debuterede i 2016 med De dræbtes advokat. Nu følger så Den hollandske forbindelse, om kriminalassistent Rasmus Berg og hans nye makker Solmaz Pakzad.
Vi befinder os på Vestegnen, hvor den 40 årige Jacob Hanssen findes død af en overdosis i S-toget. Umiddelbart ligner det et uheld, men der er ting som ikke stemmer og hurtigt står det klart, at her er store kræfter indblandet, og mange penge på spil. Så det bliver et kapløb med tiden at komme til bunds i sagen inden der er for mange som mister livet.
Arne Woythal skriver i sit efterskrift at han bla ønsker at bogen skal give en indsigt i hvordan politiet arbejder, og det synes jeg er lykkedes rigtigt godt. Han har også bag i bogen en lille liste af fagudtryk som bliver forklaret, de fleste er nok kendt i forvejen, men derfor er det alligevel med til at fremme den polititekniske forståelse. Generelt finder jeg at det er en god bog, det eneste der irriterer mig er afsnittene med hvor den mandlige hovedfigur flirter rundt med en kvindelig kollega. Der går lidt for meget kærlighedsroman i det, og i min optik høre det ikke hjemme i en krimi….for mig virker det i bedste fald gab kedeligt, og til tider decideret forstyrende i et godt plot.