Den gode tysker af Joseph Kanon

Kanon-go’ eller hva’?

Forfatterens efternavn sætter barren højt, men ”Den gode tysker” lever fint op til forventningerne. Her er både historie, viden og handling samt solide personer, og alt leveres fermt skrivemæssigt. Stilen kræver lige præcis så meget af sin læser, at man er nød til at fokusere for at få meningen med. Uden at det på nogen måde er højlitterært. ”Den gode tysker” er basalt set blot en krimi. Med et kompliceret, men logisk og samtidig overskueligt plot.

Lige efter de allieredes magtovertagelse i Berlin, mødes sejrherrerne til et møde i den russiske zone. Stalin er vært. Ved mødet har den amerikanske journalist Jake tiltusket sig adgang, og han finder liget af en amerikansk soldat.

Ingen er særlig interesserede i liget, faktisk bruges der ingen midler på opklaringsarbejdet, hvorfor Jake selv går i gang. Samtidig er han i Tyskland af personlige årsager, han leder efter sin tyske kæreste, som han måtte forlade da bombardementet af Berlin var på sit højeste.

”Den gode tysker” vil både være spion-krimi og kærlighedshistorie, hvilket lykkes til fulde. Kærlighedshistorien er til at sluge, realistisk og usentimental, men værkets største styrke er den historiske undervisningsværdi. For en professor i historie vil der ikke være meget nyt, men professoren kunne så læse ”Den gode tysker” for dens underholdningsværdi. Alle andre vil lære spændende nyt: Hvordan den menige tysker måtte kæmpe for at overleve i murbrokkerne ovenpå krigens rasen. Historien om nazisterne der brugte jøder til at jagte andre jøder. Om russerne der plyndrede og voldtog, og om russernes og amerikanernes kapløb for at redde tyske videnskabsmænd ud af landet, – uagtet at disse var topnazister. Tyskernes raketprogram i den ret ukendte KZ-lejr Nordhausen, fortælles der også om.

Der rettes samtidig fokus på store etiske spørgsmål, og Joseph Kanon stiller især skarpt på begrebet ‘skyld’ i sagen om jøder der stikker jøder. Eller ‘Greifere’ som disse stikkere blev kaldt. Læseren tvinges med ud i komplekse moralske overvejelser.

Alle disse fakta er absolut ”Den gode tyskers” største styrke. Den underholder ikke kun, den oplyser i ligeså høj grad. Reelt er oplysningsværdien så høj, at da plottet nærmer sig sin afslutning, bliver afsløringen af bagmanden ret ligegyldig, for selvom plottet er godt og handlingen ret spændende, så er den del set før. Her er endnu en historie der afsluttes med at skurken afsløres. Man ved det kommer, men på det tidspunkt er det ikke længere væsentligt. Det er derimod Berlin, og den viden som bogen sprudler over med.

Lån bogen på bibliotek.dk