Den forsvundne fuldmægtig af Hans Scherfig

Et kendetegn ved en god roman er, at den læser sig selv; man kan ikke vente med, hvad der står på næste side, og lige pludselig er kl. 2 om natten, og du burde egentlig have lagt i den seng. Sådan har jeg det med Hans Scherfigs romaner, herunder “Den forsvundne Fuldmægtig” (1938), med hvilken Scherfig fik sit helt store gennembrud.

“Den forsvundne Fuldmægtig” er fortællingen om fuldmægtig i krigsministeriet Teodor Amsted, der lever et pænt, borgerligt, rutinepræget og helt igennem prosaisk liv. Men under denne overflade gemmer sig en trang til at bryde ud fra det fængsel, han er blevet holdt fast i gennem hele livet: først af moderen, så skolen, universitetet, sidenhen af det sjælløse bureaukratarbejde i ministeriet og fru Amsted.
Teodor fingerer derfor sin egen død, for at opleve friheden, men livet i frihed er ikke nemt, når man er opdraget til at være en mønsterborger, der ikke bryder ud af de fastlagte rammer.
Alt dette er selvfølgelig krydret med den særegne Scherfigske stemme og satire, som ikke har fundet sin ligemand endnu, desværre. Dette sprog, der kan udstille de værste grusomheder eller grinagtigheder, men som aldrig synes at tage afstand fra det, som det meddeler. Den falske loyalitet, har Anders Bodelsen engang kaldt Scherfigs stil, og det må siges at være rammende. Tag nu f.eks. dette eksempel fra romanen, der beskriver, hvordan en Hageholm prøver at gøre sin kone gravid, selvom hun er syg i underlivet: “Men Hageholm var ikke den Mand, der gav op saa let. Nej, han gik paa Konen og lavede hende tyk. Men det var en slem fødsel. Og det var jo dengang, før man havde biler og sådan. Og Barnet ødelagde de og skar i mange stykker.”
Romanen mangler heller ikke den kriminalgåde, der er motoren i alle Scherfigs romaner.

Scherfig leverede (og leverer) med denne roman et hårdt slag mod mellemkrigstiden borgerlige opdragelse, der skaber mennesker, der lever bedst i ufrihed. En tematik læsere af bl.a. “Det forsømte Forår” (1940), vil kunne genkende.
“Den forsvundne Fuldmægtig” er i den forstand også en fortsættelse af “Det forsømte Forår”, bare i omvendt række følge. Således går både Teodor Amsted og Michael Mogensen igen, bare som børn på Metropolitanskolen. Og der er også nogle passager i bogen, hvor nutidens læsere lige må kigge en ekstra gang på titlen, for at være sikrer på, at de har fået fat i “Den forsvundne Fuldmægtig: “Foraaret er den tid, hvor man skal læse og repetere og forberede sig. Og de første sommerdage er eksamensdage. Det var den samme fornemmelse i skolegaarden og i studiegaarden. Solskin og varme og syrener, det betyder aarsprøver og risiko. Sådan har det været, fra han var syv aar til han var 25. Hvert eneste foraar blev stjaalet fra ham.”

“Den forsvundne Fuldmægtig” er, ligesom resten af Scherfigs Romaner, en fantastisk læseværdig bog. Læs den. Genlæs den. Køb den og gem den til dine børn og børnebørn, så de også kan få glæde af denne fantastiske forfatter.
Regeringen brugte i 2005 75 millioner kroner på at fejre 200 året for H.C. Andersen, mens der ikke faldt en krone af til Hans Scherfig, der samme år kunne være blevet 100. Lad os derfor hylde ham på denne måde.

Lån bogen på bibliotek.dk