288
2011
978-87-12-04638-7
Forbidden lessons in a Kabul guesthouse
“Den forbudte pigeskole” er på en side en meget tragisk fortælling, men bestemt også en fortælling om håb og troen på, at man ene kvinde kan udrette meget. Forfatteren Suraya Sadeed fortæller sin utrolige og modige livshistorie, der begyndte i 1952 i Kabul i Afghanistan. Hun gik på universitetet og giftede sig senere med den mand hun elskede. Men så startede Afghanistans kvaler, da russerne indtog landet, og Suraya flygtede med mand og barn til USA. Her får de hurtigt skabt sig et nyt liv som amerikanere, og selvom de følger med i begivenhederne i hjemlandet, er de glade for deres nye liv. Men da Surayas mand pludselig dør, mister hun lysten til at udleve den amerikanske drøm, og stopper med sin karriere som succesfuld ejendomsmægler. Et tv-program om afghanske flygtninge i Pakistan åbner hendes øjne for nøden i hendes hjemland, og hun starter derfor organisationen “Help the Afghan Children”, HTAC. Med donationer fra venner og familie i USA rejser Suraya først til Pakistan og senere ind i det krigsramte Afghanistan for at udlevere penge og nødhjælp til flygtningene. Og det er med livet som indsats, at hun rejser helt til Kabul, hvor rædslerne hurtigt går op for hende. Da Taleban senere kommer til Afghanistan kommer der lidt fredeligere tider, dog med andre ofre: Piger og kvinder må hverken arbejde, få undervisning eller lægehjælp. Dette bliver herefter Surayas hjertesag, og hun begynder at oprette lægeklinikker og pigeskoler for næsen af Taleban.
Surayas fortælling er en sand kilde til forholdene i Afghanistan før og nu. Man rystes over, hvad landet og ikke mindst dets indbyggere har været udsat for. Især kvinder og børn har ar på sjælen, og man kan kun glæde sig over, at Suraya Sadeed har taget kampen op mod fattigdom og uvidenhed. Hendes organisation er efterhånden blevet stor, og selvom Afghanistan stadig er et land i udvikling, kan man i det mindste spore fremgang og bedre tider for lokalbefolkningen.
Læs bogen og bliv klogere på Afghanistans historie og kultur. Og glem ikke at man selv kan udrette mere end man tror.