Den begravede kæmpe af Kazuo Ishiguro

Den fremragende britiske forfatter, nobelpristageren Kazuo Ishiguro, skrev i sin tid det litterære forlæg for den store, historiske film “Resten af dagen”, der har Anthony Hopkins og Emma Thompson i hovedrollerne.

Også romanen “Den begravede kæmpe” griber fat om Englands stormfulde fortid, omend en mytisk fortid, der ligger lige efter heltekongen Arthurs død. Måske 6-700 år efter Kristi fødsel.

England er befolket af kristne briter og afgudstroende saksere, to folkefærd, der skiftevis slår hinanden ihjel for et godt ord og lever som naboer i fredelig sameksistens.

Det gamle britiske ægtepar Axl og Beatrice bor trygt, men en anelse kummerligt i udkanten af en nedgravet landsby. De er så meget desto mere harmløse, som at deres hukommelse om alt konstant svigter dem. Det samme gælder alle deres naboer.

En morgen får Axl et erindringsglimt: Var der ikke noget med, at de havde en søn enegang? Monstro han lever i en nærliggende landsby og venter på dem?

Det gamle ægtepar drager nu ud på en rejse, der skal blive længere og mere farefuld, end nogen af dem kunne ane. Snart møder de en vældig saksisk kriger og en ung knægt med sære evner. Og senere skal de støde på selveste sir Gawain, en af de legendariske riddere omkring kong Arthurs runde bord.

Deres veje fører uvægerligt mod den frygtede drage Querigs tilholdssted. For myten siger, at det er dragens ånde, der har skabt den tåge af glemsomhed, der ligger tungt over landet. Kan nogen dræbe dragen, vil tågen måske lette.

Ishiguro har skrevet et eventyr, der minder mere end en smule om Tolkiens “Ringenes Herre”. Det gamle ægtepar kunne sagtens være et par små, grå, men stædige hobbitter omgivet af stærkere og mere lysende individer, alle forenet om et fælles mål. Et mål, som ondsindede sagnfigurer og uudgrundelige færgemænd vil gøre alt for at hindre dem i at nå.

Som med “Ringenes Herre” kan man lægge alskens allegoriske tolkninger ind over handlingen. Er konflikten mellem briter og saksere et billede på det, der i disse år sker mellem kristne og muslimer? Rabiate muslimer har aldrig glemt de kristnes massemord tilbage i korstogenes tid… Og symboliserer glemslens tåge måske den selv samme barmhjertige glemsel, som tillader os at sige: ‘Tiden læger alle sår’, hvorefter vi igen er bedste venner med tyskerne, der dog har forårsaget to verdenskrige?

Alt står åbent for fortolkning. Men heldigvis kan man også bare læse “Den begravede kæmpe” som et romantisk eventyr, hvis slutning er ualmindeligt spændende.

Lån bogen på biblioteket