268
2022
978-87-02-30565-4
Delvist møbleret
1. udgave, 1. oplag
Bogen handler om en kvinde der flygter fra et voldeligt ægteskab med sine to døtre. De kommer til at bo på en gård hos en ældre mand der har køer. Kvinden, Nadja, forsøger efter bedste evne at opdrage sine børn men ved også godt at det ikke er helt nemt at trænge igennem til en teenager og den lille lever ret meget i sin egen fantasiverden på tabletten, hvor hun spiller spil. Og fortiden er altid lige om hjørnet. Den mindstes far er stadig aktuel og Nadja har egentlig et ok forhold til ham, så længe de ikke skal være et par. Men da Jakob som hun er flygtet fra ikke giver slip, så bliver Nadja alligevel utryg ved hele situationen. Samtidig indleder hun et form for et forhold til en gift mand men det glider ud i sandet. Og så bliver den mindste datters far aktuel igen på en måde som måske alligevel kan ende ud i et forhold. Hun hjælper samtidig til på gården og prøver at forstå historien om hvorfor den ældre mand er enlig. Og hendes ældste datter stikker af fra det hele.
Det er en rodet fortælling som alligevel giver god mening. Den er nem at relatere til og især med alle de skilsmisse familier der er i dag, så kan man nemt genkende nogen ting i fortællingen. Der hvor det hele bliver lidt mærkeligt er at Nadja ikke kæmper for sin ældste datter og ender med at tage videre uden hende. Der er noget som mangler, noget man som læser ikke får forklaret og det er ret ærgerligt, for man føler at man bliver efterladt uden forklaring på hvordan en mor kan efterlade sin datter, uden at vide det mindste. Der er tilsyneladende heller ingen offentlige myndigheder ind over og det virker ikke logisk. Så der taber bogen desværre meget af sit ellers velfortalte og samfundsrelevante udtryk. Der er simpelthen for stor en mangel som gør at man ender med ikke helt at forstå bogen.
Anmeldereksemplar.