175
1920
The Mysterious Affair at Styles oversat af Ellen Duurloo
Jeg ryddede op på mine reoler og fandt denne bog, som jeg må have læst sammen med min mor for måske 50 år siden. Det er den første bog af Agatha Christie, hun skrev den under den først verdens krig i 1916, men den blev ikke udgivet før 1920.
Denne bog er nu så gammel at den er oploadet til Guttenberg projektet derfor kan den læses online; så jeg har læst hvert kapitel på dansk og så på engelsk. Jeg er ikke imporneret af oversættelsen til dansk, den er flad og mangler mange af de fine engelske ordspil; oversættelsen er kun til 2 stjerner. Bogen er alle tiders; det er en af de bøger som er blevet klassiker fordi den startede den engelske detektiv litteraturs gyldne era. Plottet, fortællingen af familien er virkelig god.
Kaptajn Hastings var advokat, men såret soldat som er ved at komme sig, da han løb ind i en gammel familie ven, John Cavendish, som inviterede ham med ned til godset, Styles, hvor han bor med sin kone Mary og bror, Lawrence, hos deres stedmor, Emily; hun arvede godset da faren døde. John er advokat og Lawrence er læge, men de lever et dovne liv i rigdom hos stedmoderen, som har giftet sig med en ny mand, Alfred, ham kan de ikke udstå. Emily er en energisk kvinde som arrangerer, gør ting og sager for alle, men hun er en “kvinde som ikke ejer evnen til at vække kærlighed”.
Emily har udvirket at Hercule Poirot sammen med syv andre belgiske flygtninge er indlogeret i nabolandsbyen, Styles St. Mary. Hastings kender Poirot fra tidligere, det gør Scotland Yard detektiverne også, Japp og Summerhaye; de kender ham som en fantastisk dygtig detektiv.
Der sker mord med gift; opklaringen går langsomt i gang, Poirot opdager og tænker. Der er arrestation og rettergang af den forkerte, men alt bliver opdaget. Poirot udvirker en romantisk vinkel for to par.
Denne bog er over hundrede år gammel, der er få henvisninger til krigen, men fortællingen om familie intriger og skænderier virker nutidige og virkelige. Hastings har ikke indsigt i hvad der skete, men han er fortælleren I bogen.
Så afgjort en forfatter jeg holder af og vil genlæse!