De faldne engles by af James Ellroy

For pokker for en kaotisk krimigåde. Konstrueret som en matematisk gåde, strækkende sig over næsten 500 sider, med tre gennemgående helte. Undskyld, ‘helte’, den stryger vi lige, lad os kalde dem ‘moralsk anløbne hovedpersoner’. Mordere, men politibetjente af fag. Jack, Bud og Ed. De to førstnævnte får godt at drikke på nytårsvagten, og da der indsættes seks sorte i detentionen, anholdt for at gennembanke to betjente, rykker nytårsfesten ned til detentionen. Jack, Bud og en flok kolleger når næsten at tampe livet ud af arrestanterne. Ed, der er vagthavene, stikker dem til de overordnede og forfremmes. Jack og Bud degraderes på hver sin vis. Jack er ambtitiøs og vil tilbage til sin gamle enhed, den supervoldelige Bud vil bare have hævn.

På den måde går tre år, indtil handlingen når til 1952, hvor seks hvide henrettes på baren The Nite Owl. Massakren bliver herefter omdrejningspunktet for en meget kompleks krimigåde, der involverer liderlige journalister, dyresexlystne hollywoodstjerner, børnemordere, et disneyimperie bygget på stifterens døde sønner, samt ludere, der bringes til at ligne hollywoodstarletter via plastiske operationer. Ellroys univers er altid gennemkorrupt og skummelt.

Midt i det hele sidder læseren med håret blæst tilbage og forsøger at følge med, hvilket man heldigvis godt kan. Det kræver bare en indsats, for det er et kludetæppe af rang, Ellroy slår simpelthen alle rekorder. Hovedpinen presser sig på mens man kæmper for at holde styr på alle stumperne. Én ting er krimigåden, hvor det ikke hjælper at alt brydes op mellem de tre betjente, plus den underlige kronologiske opsummering hver gang et år slutter – her opridses årets forløb via avisartikler om alt med relation til massakren på Nite Owl. Det er som om der fortælles i mange retninger, det imponerende er at der er en rød tråd, men den er blændende godt skjult. Bogens første fjerdedel kan dog virke som en gryde der ulmer. Man venter på at tingene skal tage en retning, hvilket de også gør: de tager mange retninger.

Spændende, jovist, men der er langt op til forgængeren ‘Ingenmandsland’.

Lån bogen på biblioteket