De blodrøde floder af Jean-Christophe Grangé

Kriminalkommissær Pierre Niemans, som er under tiltale for et særdeles voldeligt overfald på en engelsk hooligan, sendes til den lille universitetsby Guernon for at opklare, hvem der har placeret det maltrakterede lig af en mandlig bibliotekar i en klippespalte. Alt tyder på et ritualmord, og da dette handlingsforløb gradvist kædes sammen med Karim Abdoufs forsøg på at finde gerningsmanden til en frastødende skænding af et barns gravsted et andet sted i Frankrig, er der lagt op til en nervepirrende og anderledes whodunnit med okkulte undertoner.

Derfor er det så meget mere ærgerligt, at forfatteren spilder sit sproglige og idémæssige talent på at lade de to hovedpersoner rave rundt i en afsindig blodrus. Ikke alene lægger bogen ud med malende at beskrive Niemans politivold, men Karim Abdouf skal også lige ordne en gruppe skinheads i bogens mest urealistiske scene, før banen er kridtet op til – tro det eller lad være – endnu mere vold, blod og lemlæstelse.

Hertil kommer, at mindst tre ting fungerer dårligt. For det første zappes der de første 150 sider hele tiden mellem to forskellige efterforskninger, og det er drønirriterende, når spændingen konstant brydes op på denne måde. For det andet er man allerede på side 200 ved at have gættet, hvem morderen er, fordi alle spor peger i kun én retning. For det tredje skæmmes bogens sidste 50 sider af en kedelig faktuel fejl. På side 328 ser Karim Abdouf noden til Chopins Klaversonate i B-mol. Lad gå, at valget af mordvåben (s. 358) er baseret på en lommepsykologi for mariehøns, men korthuset ramler ved et replikskifte på s. 360:

“Jeg har klaverstrengens tone”, sagde retsmedicineren.
“B-mol?”
“Hvor ved De det fra?”

Det er mildt sagt et godt spørgsmål, for en enkelt klaverstreng kan ikke vise noget om tonekøn (dur/mol), og denne musikteoretiske fejl burde være fjernet allerede i originaludgaven. Måske beror det på en fejloversættelse af det franske ord ‘bémol’, der blot betyder ‘fortegnet b’, men i så fald giver idéen med Chopins sonate overhovedet ikke mening.

Således slutter denne unødigt blodige bog på tynd is. Læs hellere Grangés glimrende bog ‘Stenkoncilet’ i stedet.

Lån bogen på bibliotek.dk