0 kommentarer

Daredevil. Bind 2 Del af Miller & Jansons Daredevil af Frank Miller og Klaus Janson

af d. 15. oktober 2024
Info
 
Sideantal

310

Udgivet

2024

ISBN

9788771762853

Originaltitel

Daredevil

 

Faraos Cigarer fortsætter udgivelsen af Frank Millers udødelige Daredevil, undskyld, Dæmonen. Daredevil udkom som den første superhelt på dansk i 1967, og hed dengang Dæmonen. Det danske navn lyder og har unægteligt meget mere dramatisk kraft, og forsiderne på de seks magasiner der i 80’erne dækkede Millers Dæmonen står tilsvarende stærkere designmæssigt. Det betyder dog intet for indholdet, og Faraos Cigarers udgivelse får alt med. Mødet mellem Dæmonen og Hulk, som vi fik i bind 1, var ikke med 80’er bladene. Hvad vi dog ikke får denne gang er ‘Marvel’-Morten Søndergårds introduktion til universet. Men det er ret simpelt, meget lig en noir-krimi: Forsvarsadvokat Matthew Murdoch og hans hemmelige identitet Dæmonen, er ikke to forskellige personligheder: Matt Murdoch er advokaten der kæmper for retfærdigheden, og Dæmonen er hans praktiske forlængelse, en mulighed fir en udvidelse af virkemidlerne, når lovens bogstav har brug for et fysisk løft. Som Morten Søndergård skrev i sin indledning til 80’ernes udgivelse, Dæmonen er en anderledes superhelt. Han er dog ikke en selvtægtsmand i stil med Charls Bronsons figur i ‘En mand ser rødt’-filmene (Deathwish på engelsk). Og han er slet ikke som The Punisher, der nådesløst myrder alle forbrydere lige butikstyve til de værste psykopater. Grunden til at nævne Punisher her er at Dæmonen og Punisher mødes i kampen mod New Yorks mafia. Og selvom Millers Punisher myrder uhæmmet løs, er han en tand mere menneskelig end Gart Ennis’ udgave i den fremragende ‘Velkommen tilbage Frank‘.

Det store drama i bind 2 er fortsættelsen af had/kærlighedsforholdet mellem den kvindelige dræber Elektra og Dæmonen. Meget passende får hun et kuld ninjaer på nakken, mens mafiabossen Kingpin forsøger at udrydde både hende og Dæmonen.

I forhold til de seks 80’er blade dækker samlealbummet her fra blad 2 til 5, hvilket betyder at der stadig er materiale for Faraos Cigarer at arbejde med. Og de får det hele med. Dramaet med mellem de to tidligere elskende, Dæmonen og Elektra er bindet hovedtrækplaster, samt den fortsatte kamp imod mafiagodfatheren Kingpin.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter