Corinna og jeg af Pia Busk

Jeg er personligt ret vild med det meget intellektuelle univers vi her støder på omend jeg ikke finder alle de seksuelle referencer særligt flatterende, hverken for forfatteren eller for den/de omtalte mænd. Det er et meget tungt sprog som man enten skal være ret belæst for at kunne følge med i eller også skal man være glad for at slå ord og karakterer op, da man virkelig vil misse meget af handlingen i digtene hvis man ikke ved hvem de forskellige er på forhånd.

Digtene er måske nok delt op i tre afsnit, men de hænger alligevel ret godt sammen og man får ikke meget ud af at læse et digt for sig selv. Men med pauser imellem hver giver de god mening at læse ud i en køre.

Digtene handler om et forhold til en professor der tilsyneladende betaler sin kvindelige elev for sex. Men hvor det for hende skal forestille kun at være sex er han nærmest forelsket, så længe han må kalde hende ved et andet navn. Digtene handler også om misbrug af hårde stoffer. Og et eller andet sted virker det hele som om det er en meget ødelagt person der prøver at gribe fat i nogen bestemte dele af livet, for at finde et sted at høre til.

Om digtene rent faktisk er forfatterens egen historie bliver jeg løbende i tvivl om, for jeg har svært ved at forstå hvorfor det hele så er så generaliseret. Det er som om alt det intellektuelle gør at forfatteren og/eller hovedpersonen der fortæller digtene slører det man reelt vil frem med.

Det er spændende læsning, men der mangler noget substans. Det skal jo ikke være interessant kun fordi selve ordene er det. Der skal være noget dybde som gør at man også bagefter får noget at tænke over. Det havde i hvert fald gjort digtene mere personlige at læse og havde for mig gjort at jeg ville have blevet mere fanget undervejs. Og eventuelt rørt. For jeg har fornemmelsen af mens jeg læser at der virkelig er noget forfatteren gerne vil fortælle sit publikum. Det fungere bare ikke i min verden, når jeg bliver i tvivl om hvad det er…

Lån bogen på biblioteket