154
2005
87-91693-23-3
Chenlein og Schmidt
1.udgave
Georg Ursin (f. 1934) blev i 1994 pensioneret efter et helt liv i centraladministrationen og gav sig herefter til at skrive kriminalromaner. Ursin er blevet sammenlignet med Kafka og Dostojevski, hvilket i sig selv er temmelig stort, men måske skal man bare nøjes med at kalde ham for Georg Ursin. Det er under alle omstændigheder et navn, han er ved at slå godt fast med sine bøger og en helt egen måde at fortælle en kriminalroman på.
I 2005 udkom “Chenlein og Schmidt”, som er den første i en serie om den aldrende storbyeremit Victor Chenlein, der kommer ud for lidt af hvert i sin pensionisttilværelse.
I denne roman finder Chenlein liget af en ung kvinde i en af byens parker en dag, hvor han som sædvanligt er ude at gå en tur. Han orienterer politiet og begynder herefter sin egen lille efterforskning, der stille og roligt peger i retning af en Hans Schmidt, der er et hensynsløst menneske og bestrider en stor stilling i det offentlige. Victor Chenlein opsøger denne Schmidt og konfronterer ham med sin mistanke og herefter er Chenleins rolige pensionisttilværelse ikke så rolig længere.
“Chenlein og Schmidt” er lille og meget underholdende krimi på 155 sider, hvor alt overflødigt fedt er skåret væk. Temaet er den lille mands kamp for retfærdighed og i dette tilfælde er den lille mand en aldrende pensionist med de udfordringer det giver. Historien er rigtig godt fortalt og man får lyst til at læse videre i de følgende bind der er udkommet.