Burma chronicles af Guy Delisle

Guy Delisles kone Nedége skal et år til Burma (eller Myanmar som det hedder i alle andre lande end Frankrig, USA og Australien), som læge for nødhjælpsorganisationen Læger uden grænser. Guy og deres et-årige søn Louis følger med, familien skal bo i hovedstaden, hvorfra Nedége sendes til klinikker langt ude på landet. Imens er Guy hjemmegående og passer lille Louise mens han forsøger at tilpasse sig til den gloende hede. Og burmeserne. Og kulturen.

Burma er et land ledet af en militærjunta. INGEN stiller spørgsmålstegn ved generalernes ordrer, et ekstremt eksempel er da landet skifter hovedstad natten over, og alle embedsmænd omlokeres til den ny hovedstad – en by der vel at mærke slet ikke er bygget endnu. Der er hverken huse, vand eller el, bare lidt byggematerialer. Men ingen stiller spørgsmål, og der gives heller ingen forklaring fra officiel hold. Ikke en der giver mening eller er bare tilnærmelsesvist fyldestgørende. Glem det! Når ingen ved noget, hersker forvirringen og rygterne svirrer, og de er burmesernes eneste kilde til nyheder. Selvom der findes aviser, er alle kritiske artikler og fotos bortcensureret, de er simpelthen minutiøst klippet ud af hver eneste avis. Udenlandske aviser kan man derfor stort set se lige igennem.

Delisles beretning fra Burma er både underholdning og lærdom: vi morer os over hans kamp med varmen og hans gentagne anfald af diarré og kniber en tåre da vi hører hvordan kineserne udnytter burmesiske minearbejdere. Kineserne forsøger ikke engang at redde overlevende ud af sammenstyrtede miner, man starter bare på ny et andet sted. Vi hører en smule om hvorfor Burma/Myanmar kaldes et af de farligste steder i verden af leve, hvis man vel at mærke er burmeser. Turister klarer sig fint. Ude på landet udbetales løn i daglige doser ren heroin. Nej, det er ikke noget jeg finder på, den er god nok, derfor er der byer hvor 85% af befolkningen er heroinafhænge. Det er fuldstændig grotesk.

Det er svært at fremhæve alle værkets positive sider, måske den største ros der kan gives er at Delisle endnu engang er helt oppe at ringe. Fransk-canadieren er herhjemme kun kendt for mesterværket ‘Pyongyang’, hans rejsebeskrivelse fra Nordkorea. Har du ikke læst den, så er det hermed pligt. Det er desværre den eneste danske oversættelse, men heldigvis findes der engelske udgaver at mandens andre opfindsomme værker på biblioteket.

Lån tegneserien på biblioteket