Budbringeren af Fred Vargas

Pesten er nået til Paris, og panikken spreder sig. Nej, vi befinder os ikke i middelalderen, men hen mod år 2000. Efter adskillige varsler dukker sortplettede lig op forskellige steder i Paris. Men den hopper lederen af Drabsafdelingen, Jean-Baptiste Adamsberg, ikke på, der er for meget der ikke stemmer, bl.a. at dødsårsagen er strangulering. Ikke desto mindre går folk i panik, godt hjulpet af pressen, og da det ikke lykkes Adamsberg at forhindre de følgende dødsfald er han ved at miste sin nyvundne post. Politimestre vil have god presse!

Franske Fred Vargas er kvinde, egentlig hedder hun Frédérique Audoin-Rouzeau, er et dejligt og anderledes bekendtskab i krimigenren. Beskrivelsen af det lille samfund ved Blvd. Edgar Quinet i Paris’ 14. arrondissement (ved foden af Montparnasse-tårnet) er vidunderlig: den bretonske sømand Joss, der er udråber (stillingen er gået i arv fra hans tipoldefar der jævnligt kommer på besøg, og vi taler altså ikke om spøgelser her!), Decambrais med det uofficielle pensionat, der også driver eksistentiel rådgivning, den hårdhændede caféejer på Le Viking, sorte Lizbeth hvis barm alle har lyst til at græde ud ved, Damas med det uvaskede hår … Alle er hårdt ramt af skæbnen, og alle er involveret i sagen fordi Joss jævnligt bringer meddelelser fra ‘Pestsprederen’.

Adamsberg løser gåden med hjælp fra en middelalderforsker og sin ukuelige intuition, der får ham til at slide skosålerne tynde på Paris’ fortove. Han kan nemlig ikke tænke siddende. Og han afslører en familiehistorie.

Fred Vargas er middelalderhistoriker, og hun forstår at skrive en spændende og medrivende historie med en troværdig historisk baggrund uden at virke tør og akademisk. Und jer selv den oplevelse at vandre rundt i Paris’ gader med Adamsberg. Men glem alt om at bo på Decambrais’ pensionat, besøge Damas’ rulleskøjteforretning og spise på Le Viking. De er der ikke – jeg har selv set efter.

Lån bogen på Bibliotek.dk