295
2020
9788772311449
Brutna ben och Brustna hjärtan - en alldeles omöjlig jul
1
Lisbeth er i bund og grund glad for sin tilværelse. 42 år, lærer på den lokale skole i en lille svensk by og bor alene i et lille hus ved vandet.
Men lige ved juletid meddeler skolens leder, at hendes elskede idrætstimer skal gives til en nyansat lærer, der er tidligere alpin skiløber. Hermed ønsker skolen at markedsføre sig som ski-skole og dermed tiltrække flere børn. Der starter en hel lavine af ting i Lisbets liv, da denne nyhed kommer. For lige pludselig er hun viklet ind i et net af løgne, som hun har svært ved at komme ud af igen. Især da hun ved et møde hos skolelederen kommer til at sige, at hun selv er alpin skiløber og vandt mange præmier som junior skiløber. Hvilket er noget af en overdrivelse. Lisbeth gør dog alt hvad hun kan for at bevise, at hun stadig er kvalificeret til at være skolens idrætslærer, selvom det er svært nu den nye lærer er både flot og charmerende.
Lisbeth har en del hemmeligheder i lasten, som dukker op bogen igennem. Situationer, der har formet hende til den hun er i dag. Kan det lykkes hende at komme på ret kurs igen og finde lykken? På trods af gamle kærester, der dukker uanmeldt op, familie-intriger der aldrig er blevet snakket om, samt det faktum at hendes køkken lugter af døde mus?
Bogen er en sjov feel-good historie, der foregår ved juletid, så den er fuld af svensk jul og kanelboller. Den handler om hvor langt man kan og vil gå for at opretholde en status qvo, selvom det måske alligevel var på tide at komme videre. Om små hvide løgne og alle de mennesker, der er i ens liv, som man måske ikke lige lægger mærke til ved første øjekast.