Blodrus Af Charles Higson

”Blodrus” er andet bind i serien Young Bond. I dette bind kommer den unge James Bond ud på endnu et spændende eventyr. James og nogle af hans kammerater fra Eton tager til øen Sardinien i Italien. Deres nye rigtig flinke lærer Peter Love Haight, som de kalder ham, fordi han er så flink, er leder på turen. En anden lærer fra skolen dukker op på Sardinien, hans navn er John Cooper-ffrench. James bemærker, at han har et dobbelt M tatoveret på hånden. Han finder senere ud af, at det er et varemærke for terrorfirmaet Millenaria, som åbenbart også holder til på øen. Undervejs tager James ned til sin fætter Victor, som er ingeniør og også maler meget. Victor bor på Sardinien sammen med en meget kendt maler ved navn Poliponi. Hos Victor får de besøg af en meget rig mand, der hedder Grev Ugo Carnifex, som inviterer dem til middag i sit gigantiske palazzo. Der sker en masse under den middag, men det kan jeg desværre ikke afsløre.

“Han ville kradse sig over det hele, men kunne ikke gøre andet end at ligge stiv som en pind på ryggen og vride sig ørkesløst, mens myggene drak af hans blod. De var overalt, og for hvert sekund kom der flere til.”

Jeg synes, at ”Blodrus” er mere spændende end ”SilverFin”, fordi der er mere action i. James kommer også til et helt fremmed land. Det gør det sjovere at læse, når der sker så meget nyt, og miljøet er helt anderledes. Det er også godt, at der er så mange nye personer med. Jeg synes, omslaget på begge bøger er sejt. De er enkle og flotte, og det giver én mere lyst til at læse bøgerne. På ”SilverFin” er der ål udenpå, og på ”Blodrus” er der myg, så ved man, at der kommer til at ske noget med ål og myg.

Lån tegneserien på biblioteket