295
1972
87-570-0732-2
First Blood
Da David Morrell skrev ”Blodigt opgør” skabte han et fænomen: Rambo. Et almindeligt amerikansk efternavn fik en ny betydning. Den ensomme kæmper der nedkæmper skarer af fjender. Bogen dannede grundlag for utallige direkte og indirekte filmatiseringer, der alle mere eller mindre var platte plagiater.
En ikke helt tilfældig vagabond ankommer til Madison i Kentucky. Den lokale politichef, Wilfred Teasle, opdager ham og lugter straks ballade. Han samler gæsten op og kører ham ud af byen. En høflig afvisning med et påbud om ikke at vise sig der igen. Vagabonden har hørt samme sang mange gange før, og da han er godt træt af den, vender han til politimesterens store irritation tilbage. Det er effektivt og eminent skrevet, man føler spændingerne der bygges op mellem de to mænd.
Kender man historien ved man at situationen eskalerer og vagabonden, John Rambo, bliver arresteret. Betjentene har uvidende fået en tikkende bombe i hænderne for John er Vietnam-veteran, elitesoldat og tidligere krigsfange. En dræbermaskine hvis han tirres på den rigtige måde. Og det kommer betjentene til.
Et par af dem må lade livet da John flygter op i bjergene, og det dæmrer langsomt for Teasle, der selv er veteran fra Korea krigen, at det ikke er en almindelig mand han jagter.
Da ingen af de to hovedpersoner har i sinde at give op, koster jagten efterhånden en del liv. At hæren involveres gør ikke situationen bedre.
Bogen er langt fra det overdrevne blodbad som filmene er, og den er samtidig meget realistisk, og derfor skræmmende brutal. Personskildringen er detaljeret, ærlig og rammende, man forskånes for den sentimentale slutning filmen er kendt for, hvor John Rambo bryder grædende sammen. Her lægges ingen fingre imellem, som historien skrider frem bliver han mere og mere den dræbermaskine som politi og omverden ser ham som.
Samtidig forstår man både Rambos og Teasles motivation for at gøre som de gør og for at fortsætte, selvom det hele fra start til slut har været aldeles meningsløst.
Meningsløs er handlingen aldeles ikke, den fungerer på flere plan, og at få så meget ud af så simpel et tema, – en menneskejagt; det er sgu genialt. Derudover er historien den første af sin art, så originaliteten er ubestridelig. Dette er en milepæl indenfor spændingslitteraturen.