0 kommentarer

Black Orchid af Neil Gaiman

af d. 12. maj 2015
Info
 
Sideantal

160

Udgivet

2006

ISBN

87-91630-26-6

 

Hvem er Black Orchid og Suzy og hvordan er de egentlig blevet skabt?

Gaiman og McKean har her kreeret en interessant fortælling i et dystopisk univers, hvor vi kan finde den kendte tegneseriekarakter Lex Luthor, som bestemt ikke er en glad mand her. Han er på jagt efter Black Orchid og Suzy, som er ganske særlige skabninger. De er hybrider, som er skabt af en tidligere universitetsstuderende:

“For pokker, jeg vil vædde på, at det lille fjols troede at det var lykkedes for ham. En hybrid! Har du set mine små børn? De er også hybrider. Og de små elsklinge er sååå dygtige. (.) Mig, Phil, Alec, Holland og hans kæreste, som jeg har glemt hvad hed, vi var plante-troldmænd. De ville brødføde verden, jeg ville…”

Kvinden, som fortæller dette, har sine egne hybrider, dog ikke så frie som Suzy og Black Orchid. De prøver at finde ud af hvordan det hele hænger sammen, men samtidig bliver de jaget. En fyr forsøger at dræbe dem for Luthor, men det er sværere end det umiddelbart ser ud. De lever godt i junglen, og det er det, som de er beregnet til:

“”Phil drømte om luft..Han drømte om at vise menneskeheden at verden er ét. At alt hænger sammen, er indbyrdes forbundet. Phil ville lave mennesker ud af planter. som kunne omdanne kuldioxid til ilt med deres åndedræt. kunne leve af vand og jord og luft. “Han drømte om at sende dem til Amazon-junglen. til regnskoven…at skabe en ny verden. at redde en gammel verden fra døden.”

Sjældent læser jeg noget så dystopisk som denne og for mig var den virkelig forvirrende. Selve historien gav ikke meget mening, men til gengæld var illustrationer utrolig smukke i sig selv. Hybriderne er utrolige skabninger og det er svært at få ordentlig styr på hvem eller hvad de er. Dette var min første Gaiman-læsning og jeg havde nok forventet mere struktur.

Alt i alt en forvirrende historie med smukke illustrationer, som egner sig bedre til dem, der er glade for en dystopisk fremtid og science fiction end denne læser.

lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter