0 kommentarer

Billede af et barn af Kim Edwards

af d. 6. marts 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

428

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7604-158-8

Originaltitel

The memory keepers daughter

 

2 børn bliver født en vinternat i en snestorm – fødselslægen når ikke frem pga. vejret, så børnenes far, David, der også er læge, tager imod børnene. Det første barn, en søn, er perfekt – datteren derimod, har Downs syndrom. David tager en stor beslutning: Han rækker datteren til sygeplejersken, Caroline, og beder hende om at køre hende til en institution for handicappede børn. Han fortæller hustruen, at deres datter er dødfødt.

Baggrunden for denne beslutning er den, at David havde en syg søster, der døde som barn, og hans mor kom sig aldrig over tabet af søsteren. Så han træffer beslutningen for at skåne sin hustru, da han er sikker på at datteren ikke vil blive ret gammel. Han fortæller aldrig sin hustru sandheden – og det at han bærer på en tung hemmelighed påvirker deres ægteskab, ligesom det også påvirker sønnens opvækst.

Nå, men tilbage til fødselsnatten. Caroline kan ikke få sig selv til at aflevere den lille pige, så hun beslutter at beholde barnet, flytte væk fra byen, og begynde en ny tilværelse i en anden by. Hun lader som om, det er hendes egen datter, og kæmper for at hun skal få en så normal opvækst som muligt trods sit handikap.

Fortællingen er noget langtrukken, særlig i den første del af bogen. Vi følger skiftevis de 2 familier fra børnenes fødsel til de er ca. 25 år. Anden del af bogen er lidt mere tempofyldt.

Jeg ved ikke om det er oversættelsen, der er skyld i det – men sprogligt er bogen ikke altid på toppen. F.eks. griner personerne altid – når de skal vise glæde, begejstring, ja lige meget hvad, jeg var ved at blive rigtig irriteret over, at der ikke er lidt mere sproglig variation. Jeg synes ikke man nødvendigvis griner, når man viser glæde – for mig virker det lidt hånligt.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter