Betjent myrdet af Ed McBain

Enhver berømt serie har sin begyndelse og McBains serie om kriminalbetjentene på station 87 starter med ‘Betjent myrdet’. Bogen kunne godt have heddet ‘Betjente myrdet’, for først myrdes en af betjentene fra station 87, derefter endnu én, og før man når særlig langt i opklaringsarbejdet nedskydes og dræbes endnu én. I de fleste bind slipper betjentene med skrammer, så det hører til sjældenhederne at der er tab blandt seriens hovedpersoner. Men serien starter med at McBain afliver ikke kun én men tre.

Steve Carella er ung betjent. Han har været ved politiet i 12 år, og har netop mødt den døve Teddy Franklin, som han senere bliver gift med. Nu står han med en meget alvorlig opgave, han skal opklare mordene på sine kolleger. Helst før der ryger flere på tabslisten.
Carella er på dette tidspunkt i sit liv noget opfarende, – en stor forskel til den ældre og mere tænksomme udgave som han senere udvikler sig til. Han og kollegernes metoder er også mere håndfaste. Det er ikke et særsyn at der langes lussinger hen over vagtstuens modtageskranke.

McBains miljøbeskrivelser er et varemærke og hele første side er helliget til den egentlige hovedperson, nemlig selve byen Isola, der introduceres med et blik fra havet på byens skyskrabere.

Spørgsmålet melder sig her i bakspejlet: Er ‘Betjent myrdet’ af en sådan kaliber at 50 efterfølgende bind virkeligt var nødvendige? Både og. Den er ikke nogen genial kriminalroman. Den har heller ikke et sublimt plot. Men den er så let og håndgribelig i sin realisme, og figurerne har stort potentiale. Så stort at McBain faktisk lader to af de myrdede genopstå under andre navne senere hen. Netop personerne har noget udefinerbart over sig. De bliver ikke slidt af at være blevet brugt og beskrevet utallige gange i 50 forskellige bøger. Som læser opleves de som en slags bekendte man vil vide og høre mere om. På den måde er McBain en slags narkotikum. Des mere man får, des mere hungrer man efter.

‘Betjent myrdet’ er fra 1956 og McBain skrev sidste bind kort efter årtusindskiftet. Et spænd på mere en 40 år, men betjentene ældes ikke tilsvarende. De bliver kun cirka tyve år ældre.

Endelig konklusion: en ganske underholdende og, – hvis man er velkendt med McBain, figurtegningsmæssigt overraskende begyndelse.

Lån bogen på Bibliotek.dk