0 kommentarer

Besættelse af Lasse Holm

af d. 25. maj 2023
Info
 
Sideantal

286

Udgivet

2023

ISBN

9788740074949

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Foråret er på vej til København men over Europa hænger mørke skyer, der er krig i Europa. Et ægtepar findes brutalt myrdet på Vesterbro, og politiet anholder hurtigt en sut i det lokale miljø. Den unge kriminaltekniker Jens Kristensen, der er lidt af en nørd, mener dog at beviserne peger i en helt anden retning, og sammen med den fandenivoldske Ulla Bendixen, som renskriver politirapporter, bliver de viklet ind i en kaotisk efterforskning som viser sig at dække over noget meget stører og rækker helt ind i magtens korridorer.

Det er lidt mærkeligt at læse en nyudgivet bog, godt halvandet år efter at forfatteren er gået bort. Men Lasses kollega Thomas Rydahl har gjort et fint arbejde med at færdiggøre bogen. Det er blevet en velskrevet og fangende bog. Jeg kunne godt forestille mig at Besættelsen var tænkt som den første i en trilogi, men det finder vi aldrig ud af. Det er dog en bog der også står stærkt alene og på fin vis skildre det sidste døgns tid op til Danmarks besættelse. Bagerst i bogen er der historiske noter, som kort beskriver de vigtigste af datidens personer som vi møder i bogen. Bogen sluttes af med et minde ord af Mille Haynes, redaktør på Politikkens Forlag.

En velskrevet og spændende bog, med et lille tvist i slutningen. Kan varmt anbefales.

Lasse Holm (1968-2021) var en dansk forfatter, tegneserieskaber og grafiker. Mest kendt er Lasse Holm nok for sine historiske krimier, der alle var grundigt researchet og blev godt anmeldt. Lasse Holm debuterede i 2004 med ungdomsromanen Pop!.

Lasse Holm, lå for døden af kræft, da han satte sit punktum i første udkast til, hvad der blev hans sidste bog. Trods sin fremskredne sygdom under tilblivelsesprocessen demonstrerer Lasse Holm her sin evne til at balancere velresearchet og dybdegående historisk viden med sin flair for det folkekomiske. Besættelsen er gjort klar til udgivelse af Lasses ven, forfatter Thomas Rydahl, som er trådt ind i teksten og har færdiggjort fortællingen efter Lasses eget ønske og helt i hans ånd.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Politikken, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter