Bersærker: 1. Godfred Vejdekonge af Eric Knipper
40
2015
9788799802111
Der er en første gang for alt – også for at anmelde en tegneserie. Det har jeg ikke gjort, men da jeg fik mulighed for at læse og anmelde Eric Knippers bersærker-serie, skyndte jeg mig at sige ja tak. Jeg er fascineret af vikingetiden, og læser gerne historiske romaner der omhandler den tid. At læse en vikinge-tegneserie var muligheden for at se historien på en helt ny måde. Eric Knipper har begået både tekst og tegninger i hæftet, der primært beskæftiger sig med vikingetidens hedenske åndeverden kontra den fremadstormende katolske kristendom.
“Godfred Vejdekonge” er første bind i en planlagt tre-binds serie om bersærkeren Saxnot i slutningen af 700-tallet og starten af 800-tallet. En bersærker var en særlig slags krigere, hellige krigere ville man nok kalde dem i dag. Navnet hentyder til deres beklædning af bjørneskind, og de skulle efter sigende have været noget af det mest frygtløse og vanvittige man kunne møde under et slag.
Hæftet er kun på 40 sider, men indeholder fakta nok til mindst det dobbelte. Jeg forstår forfatterens behov for at placere læseren på det rigtige sted i historien fra fortiden. Men da hæftet som nævnt kun er på 40 sider, fører det desværre til rigtig mange faktuelle oplysninger, og meget lidt historiefortælling. I løbet af ingen tid bliver vi pisket igennem steder og lande, konger og hertuger, så jeg til sidst sidder fuldstændig rundtosset tilbage. Jeg ville ønske at forfatteren mindst havde fordoblet hæftets størrelse, og ladet alle de faktuelle oplysninger indgå som en naturlig del af en fremadskridende handling. Det betyder ikke at der ikke er en handling, men den fortælles meget staccato.
“Godfred Vejdekonge” er som nævnt, første bind i en trilogi, og jeg håber at forfatteren nu har fået den historiske ramme så meget på plads, at de næste to bind i langt højere grad kan fokusere på den egentlige fortælling.
Den grafiske side af “Godfred Vejdekonge” kan jeg derimod ikke rose for lidt. Knippers streg er rå, og understreger den verden han skitserer og lader Saxnot udfolde sig i. Alle personer fremstår ligeledes rå og uskønne. Beskuerens vinkel skifter jævnligt, således at læseren får mest muligt ud af tegningerne. For eksempel betragtes en mindre vikingeskibsflåde nærmest fra vandoverfladen, hvorved de ser endnu mere truende ud end de ellers i sig selv lægger op til. Knipper har sans for at dramatisere sin fortælling gennem sine tegninger, og jeg fik lang tid til at gå med bare at sidde og kigge på dem. Det var interessant at få visualiseret bygninger, forsvarsværker, beklædning og våben som de ser ud gennem Knippers øjne. I en “almindelig” historisk roman er det læseren der selv må lave billeder i hovedet, og man bliver let låst fast i bestemte mønstre. Derfor var det interessant at se tingene gennem en andens øjne.
Næste bind i bersærkerserien, “Togtet mod Abodritterne” står klar på reolen. Jeg glæder mig til flere af Knippers tegninger, og håber på lidt mere fortælling og lidt mindre fakta.
