Augustmennesker af Sergej Lebedev
337
2020
9 788793 817 050
Ljudi Avgusta - oversat af Lotte Jansen
1. udgave
”Søg ikke de levende, søg de døde.”
Dette kryptiske råd får jeg-fortælleren af farmor Tanja. Det skal vise sig at blive en profeti for hans videre færd; en mareridtsrejse gennem store dele af et krigshærget og paranoidt Rusland i årene omkring Jeltsins død. Mod slutningen dukker endnu en hersker frem, hvis navn slutter på -in. Lige som Lenin og Stalin.
”Augustmennesker” er den russiske forfatterstjerne Sergej Lebedevs anden roman på dansk, og lige som i ”Ved glemslens rand” møder vi en veloplagt, vidunderligt velskrivende fortæller med sans for både de store linjer og de små, farverige detaljer.
Historien er underholdende, men underligt planløs, nærmest som en pinball-maskine, hvor tilfældet (eller skæbnen?) konstant sender handlingen i nye, uventede retninger.
Som i ”Ved glemslens rand” er hovedpersonen atter på jagt efter en forsvunden bedstefar. Bedstemoren har redigeret faren til sin søn ud af de 300 sider erindringer, hun efterlader til sit barnebarn.
Bedstemor Tanja er til sidst så gammel, at hun beder til sin gud om at måtte dø; “barnets glemte Gud der lugtede af fortyndet altervin uddelt med en ske til nadveren”.
Bønnen bliver indfriet, og fortælleren går på jagt i bedstemorens bibliotek for at finde spor efter Bedstefar M. Flere bøger viser sig at have falske omslag, og frem af skyggerne træder en privilegeret og hensynsløs sovjetisk officer. Året var 1939, en verdenskrig var på vej.
I 1994, tre år efter Sovjetruslands fald, fører jagten på bedstefarens spøgelse fortælleren til en udørk i Ukraine. Her møder han en Kastalskij, der vil betale ham godt for at finde resterne af sin far.
Sporene fører til den kasakhiske ørken, hvorfra USSR’s raketter blev afsendt, men hvor der i dag kun lever banditter og sære eksistenser. Mod alle odds finder vores ven en bunke sten, hvorunder Kastalskij Sr. sandsynligvis ligger begravet – og får nu ry for at kunne opspore forsvundne mennesker; en gylden evne i det vældige rige. Stifinderen er født.
I Kasakhstan møder han den mystiske Mars, som redder Stifinderens liv. Senere må han indfri sin gæld og følge med til Karelen, et vældigt skovområde på grænsen til Finland. Her hersker Hundetsaren, en tidligere lejrsoldat med et magisk tag på hunde. Hundetsaren har renset området for vagabonder og subsistensløse, som hans glubske hunde holder i skak i en faldefærdig lejr.
Lebedev inddrager virtuost russernes hang til både brutalitet og sentimentalitet i denne blanding af røverhistorie og mytisk fortælling. Hans naturbeskrivelser af den dødbringende ørken i øst og den altopslugende tajga i vest er åndeløst smukke.
“Jeg troede at vi var de blindes børn; men vi var de blindes blinde børn,” lyder den lidet glorværdige karakteristik af nutidens russere, der som bekendt har en frygtindgydende fortid.
