Art to choke hearts & pissing in the gene pool af Henry Rollins

I en blanding af dagbogsnotater, dagdrømme, refleksioner og observationer serverer Henry Rollins en rå, brutal og ekstremt vred omgang kortprosa. Teksterne er fra starten af 80’erne hvor Rollins som ung turnerede med punkbandet Black Flag, og han er en vred ond satan. Pusherne i naboblokken bliver skudt og afbrændt med flammekastere i ondskabsfulde hævnfantasier. Det samme gør uskyldige amerikanere, længe inden de første masseskyderier.

Mere sobre og neddæmpede observationer beskriver vanviddet omkring bopælen, hvor narkotikahandlere og politi sørger for en uforudsigelig hverdag. Her får situationerne lov at tale for sig selv, dog altid med en ubehagelig kommentar i enden.

Rollins reflekterer over koncertgængeres fuldstændigt uhæmmede opførsel og umenneskelige krav, og kommer frem til at han helst bare vil lades alene. Det samme sker når han med mellemrum får fat i en kvinde. Altid skal han på vejen igen. Han har brug for forandringen, brug for at tildrage sig opmærksomheden, at arbejde for den, at arbejde for bekræftelsen af at det han gør er acceptabelt. At det at stå udenfor det gængse stadig er værdifuldt. Den usikkerhed peger han dødpræcist ud i en af bogens stærkeste tekster.

Lignende litterære bedrifter findes efter sigende hos Charles Bukowski.