Anden person ental af Daniel Dencik

På bogens bagside står der: “Anden Person ental” beskriver en række helt forståelige begivenheder. Men når de bliver sat i rækkefølge efter hinanden skaber de et billede af det mest uforståelige. En helt almindelig dag mister Alexander alt det han har.

Alxander er blevet skilt. Hans eks-kone er flyttet hjem til Sverige med børnene, et tvillingepar – dreng og pige – på syv år. Børnene er hos Alexander i København hver anden uge, og Alexander elsker sine børn over alt på jorden. En dag kommer børnene ikke som de skal, og Alexander får at vide, at deres mor har beholdt dem i Sverige, fordi han er voldelig mod dem – hvilket på ingen måde er tilfældet.

Stille og roligt, og måned for måned, følger vi Alexander og hans kamp for retten til sine børn. Sagen eskalerer og bliver mere og mere grotesk. Den ene offentlige instans efter den anden bliver indblandet, og alt bliver blæst fuldstændigt ud af proportioner. Alexander kæmper mod systemer der tydeligvis er til udelukkende for deres egen skyld. Skrankepaveri af bedste slags. Sagen kommer for retten, og Alexander får ret til at se sine børn. Men på dette tidspunkt er det hele så speget, at der ikke kommer noget ud af dommen.
Alexander forsøger at passe sit arbejde som rejsearrangør, hvilket kun delvis lykkes. I løbet af et år, går det op for Alexander, at han aldrig mere skal se sine børn. En erkendelse der sætter sine spor.

Daniel Dencik skriver udmærket. Ikke godt, men heller ikke skidt. Bogen er alligevel af den slags der sætter spor. Mens læsningen står på, og sagen bliver oprullet, keder man sig bravt. Der sker egentlig ikke noget, og ingenting fordelt på 275 sider, er anstrengende. Men bogen vinder ved at blive læst til ende. Dels fordi kedsomheden så kan fortage sig, men ikke mindst fordi det er først når sidste side er læst, at historien hænger sammen, og giver mening. Timerne i kedsomhed, får pludselig ny betydning. En meget mærkelig oplevelse – lidt som at få serveret en portion Tapas. Mange små retter, der isoleret set ikke gør det helt store for appetitten. Men når alle retter er fortærede, indfinder mætheden sig alligevel.

Lån bogen på Bibliotek.dk