Ammons spådom af Valerio Massimo Manfredi

I “Ammons spådom” er Alexander virkelig blevet voksen. Hans far Kong Filip blev snigmyrdet og det fremskyndede Alexander tronbestigning. Alexander er både håbefuld for fremtiden, vred over mordet og nysgerrig efter hvordan det at være konge er. Han kastes ud på dybt vand, men den lange uddannelse har præget Alexander til ikke at bukke under, og han tager kampen op mod både grækernes lirken til hans forsvar og det persiske riges spionage.

Han bestemmer sig for at erobre land – meget land og går i krig mod det persiske rige. Det felttog bliver langt, meget langt og det bliver nødvendigt for Alexander at genoverveje sine beslutninger og opfinde nye løsninger til militære problemer – her henter han ironisk nok hjælp fra gamle skrifter om taktisk krigsførelse. Hans farligste fjende bliver den persiske general Memmon af Rhodos, som faktisk måler sig i intelligens med Alexander – noget uvant men kærkomment. Samtidig forsker Aristoteles og hans nevø i hvem, der virkelig dræbte Kong Filip – et lille sidedrama som virker lidt forvirrende.

Fortællingen fortsætter umiddelbart, hvor bog 1 slap og desværre med samme form for romanfortælling. De store svulstige følelser og idoliseringen af Alexander er der stadig og det generer stadig. Det der trækker op er endnu engang, at den fortalte historie er vanvittig god – ikke selve skrivestil / metode.

Lån bogen på Bibliotek.dk