371
2011
978-87-413-0195-2
Serious Men
Ayyan Mani vil helst ikke bare være som de andre. Og alligevel minder hans liv meget om de utallige andres, der ligesom ham bor i et af Indiens slumkvarterer. I en lille lejlighed, med kone og barn. Hvad kan man gøre for at skille sig ud? Ayyan får en fiks ide. Ideen involverer både arbejdet på Institut for Teori og Forskning, hvor han er ansat som sekretær for en berømt forsker, samt sønnen Adi, der er døv på det ene øre. Ayyan opsnapper til daglig masser af viden gennem sit arbejde, og denne viden fodrer han til sin søn. Adi lærer denne viden udenad, og bruger den i skolen til at drive lærerne til vandvid ved at stille svære spørgsmål, samtidig med han langsomt får status af at være et lille geni. For er man far til et geni er man bestemt ikke bare som alle andre, mener Ayyan.
Blandt genier på Institut for Teori og Forskning er Arvind Acharya øverst i hirakiet, og hans yderste ønske er at påvise liv i rummet. Men det skal ikke være nemt, og intrigerne lurer videnskabsmændene imellem. Det hjælper heller ikke på sagerne da en ung kvindelig akademiker gør sin entre på instituttet.
Alvorlige mænd er en meget hyggelig bog. Det er dog ikke en bog, du har svært ved at lægge fra dig og som holder dig vågen den halve nat. Dens handlig er stille og rolig, men aldrig direkte forudsigelig, og fortæller fint om personernes hverdag. Den vidner om det at leve i Indien, finde sig i kastesystemet, og alligevel stille gøre oprør imod det.