NYESTE
Født:
1963, Danmark
Fotograf:
Thierry Wieleman

Pernille Juhl

Pernille Juhl er født i Sønderborg og er ud af en stor sønderjysk familie, men er vokset op i Glamsbjerg på Fyn. Hun er uddannet kemiingeniør på Danmarks Ingeniør Akademi og har haft lederstillinger i forskellige store virksomheder i Danmark. Hun bor i Roskilde og kombinerer et fuldtidsarbejde med livet som fritidsforfatter.

I 2010 sad Pernille Juhl med sin farfars 100 år gamle dagbøger i hænderne, som beskrev hans ufrivillige deltagelse i 1. verdenskrig, hvor han som sønderjyde var tvunget til at kæmpe for tyskerne. Dette var starten på hendes forfatterkarriere, idet hun blev inspireret til at skrive sin første historiske roman: ’Vent på mig Marie’. Siden er det blevet til romanen: ’Når solen står højest’ og senest ’Efter mørke´. Tilsammen danner bøgerne en trilogi om familien Andersen fra Gråsten.

Bibliografi

2013  Vent på mig Marie
2014  Når solen står højest
2015  Efter mørke
2019  Genforening
2020  Helenes krig 1
2020  Helenes befrielse
2021  Dagmar & Johannes
2021  Sara & August
2022  Mathilde & Andreas
2023 Mod daggry – En tid et sted 1
 

Helenes befrielse af Pernille Juhl

af Hans Christian Davidsend. 8. september 2020
»Helenes befrielse« er troværdig, fortræffelig fortalt og stærk stilistisk – især i sit sprog. Tilmed nøjes Pernille Juhl ikke blot med at underholde os. Hvis man ikke vidste det i forvejen, så får man i bogen illustreret, at linjen mellem ondt og godt ikke altid var til at få øje på i de fem lede […]

Helenes krig 1 af Pernille Juhl

af Hans Christian Davidsend. 25. maj 2020
Grænselandet er fyldt spændende, kuriøse og nogle gange også bizarre historier, der blot venter på at blive fortalt. En af disse historier finder man i Haderslev: Efter afstemningen i Slesvig i 1920 flyttede en fraskilt mor fra Sydslesvig til Nordslesvig med sit barn. Moren blev dansk statsborger. Hun fik dog aldrig søgt om det danske […]

Genforening af Pernille Juhl

af Hans Christian Davidsend. 29. januar 2020
Siden sin romandebut i 2013 har forfatteren Pernille Juhl udsendt en roman en gang om året. Det er digre værker baseret på autentiske begivenheder eller historiske personer fra det dansk-tyske grænseland. Pernille Juhl udsender sine bøger på eget forlag. Hun har en bred skare af læsere – især i Sønderjylland og Sydslesvig, men også nord […]

Når solen står højest af Pernille Juhl

af newyorkcitygirld. 3. november 2015
Fornemmelsen af, at have læst en bog, der ikke helt lever op til forventningerne er ikke særlig rar, men sådan har jeg det med “Når solen står højest”. Bogen er en historisk hjemstavnsroman, der foregår i det sønderjyske i tiden omkring 1. verdenskrig. Romanens hovedpersoner er det unge ægtepar Anders og Marie, hvis liv læseren […]

Efter mørke af Pernille Juhl

af newyorkcitygirld. 3. november 2015
“Efter mørke” er den selvstændige fortsættelse til romanen “Når solen står højest”, men for at få mest ud af bogen er det mest hensigtsmæssigt at have læst forgængeren først. “Efter mørke” foregår igen i Sønderjylland, denne gang i Graasten, i tiden omkring 2. verdenskrig. Ægteparret Anders og Marie er blevet ældre, og de har nærmet […]