NYESTE
Født:
1877, Tyskland

Hermann Hesse

Hermann Hesse blev født i Calw, Tyskland og døde i Montagnola, Schweiz.

Bosat i Schweiz fra 1912 og frem. Han slog igennem for alvor med hjemstavnsromanen “Peter Camenzind”, som blev udgivet i 1904, og dette resulterede i at han kunne leve som forfatter. Hans litterære rødder er i den tyske romantik, men han var også glad for den orientalske kultur. I 1911 tog han til Indien, og dette kan ses i bogen “Aus Indien” fra 1913. Det var også her han blev inspireret til at skrive “Siddharta. Eine indische Dichtung”, som vi kender ham bedst for i dag og som blev udgivet i 1922.

Under 1.verdenskrig fik han en psykisk krise, hvilket kan ses i romanen “Demian” fra 1919. Et andet værk vi kender ham godt for i dag er “Der Steppenwolf” fra 1927 (dansk: Steppeulven), hvor han kritiserer civilisationen. Hans kunstneriske højdepunkt nåede han med den sidste store roman “Das Glasperlenspiel” fra 1943 (dansk: Glasperlespillet), som blev skrevet over 11 år – nærmere sagt fra 1931 til 1942. Han har udover romaner også udgivet lyrik.

Han modtog Nobelprisen i 1946 med denne bemærkning:

“for his inspired writings which, while growing in boldness and penetration, exemplify the classical humanitarian ideals and high qualities of style”

Kilde: Denstordanske.dk samt Nobelprize.org

Læs mere her.

Bibliografi

1899  Eine Stunde hinter Mitternacht (kortprosa) *

1899  Romantische Lieder (digte) *

1901  Hermann Lauscher (digte & kortprosa) *

1904  Peter Camenzind

1906  Under Hjulet

1910  Gertrud *

1914  Rosshalde

1915  Knulp

1919  Demian

1920  Klingsors letzter Sommer *

1922  Siddhartha. En indisk legende

1925  Piktors forvandlinger (fortællinger) 

1927  Rejsen til Nürnberg

1927  Steppeulven

1928  Betrachtungen (essays) *

1930  Sol og måne

1932  Rejsen til Morgenlandet (prosa) 

1943  Glasperlespillet

1944  En barnesjæl og to kulturelle Essays (dansk udvalg) 

1946  Krieg und Frieden (essays) *

1955  Eventyr (eventyr) 

1973  Troldmandens barndom (erindring) 

 

  *) Ikke udgivet på dansk

 

Sol og måne af Hermann Hesse

af Lise Dilling-Hansend. 14. juni 2010
“Sol og måne” er den tredje bog jeg har læst af Hesse og det var som i de to forrige tilfælde en kæmpe fornøjelse. Når man læser Hesse er det som at læse en blanding af poesi og filosofi. Dette er litteratur helt i top – fuld af visdom og et sprog der er smukt […]

Sol og måne af Hermann Hesse

af sh!d. 14. juni 2007
Hvis du i dit pæne liv altid længes. Hvis du er en konstant blanding af flugt og fornuft, drøm og rationel tænkning. Og hvis disse sider splitter dig og nærmere er som drifter, end som egenskaber du kontrollerer, så vil Hermann Hesses “Sol og Måne” give luft til din – sandsynligvis eksistentielle – smerte. Det […]

Steppeulven af Hermann Hesse

af sh!d. 14. april 2002
“Denne bog indeholder de optegnelser, der er blevet os efterladt af en mand, som vi kendetegnede med et navn, han ofte selv brugte – Steppeulv.” Harry Haller der er sidst i fyrrene, indlogerer sig på fortællerens tantes to kvistværelser. Han har for år tilbage mistet først sin akademiske position og status, og senere hen sin […]