Forfatterportræt: Ud og se – Carsten Jensen

af d. 28. juli 2017
 

Carsten Jensen blev født den 24. juli 1952, og fødslen fandt sted i Marstal på Ærø, hvor hans store danske roman Vi, de druknede også tager sit udgangspunkt.

Han har læst litteraturvidenskab, og han har en kandidatgrad i faget. Han er ganske godt kendt som forfatter og debattør i det danske land. Faktisk blev han først og fremmest et kendt ansigt i 1980’erne, idet han var en toneangivende personlighed i Politikens spalter. Her skrev han samfundskritiske essay foruden artikler og reportager. Han har også en overgang været redaktør af tidsskriftet Fredag, mens han ligeledes har været skribent hos en lang række af de store danske aviser.

Det helt store skriftlige gennembrud kom i 1997, hvor Carsten Jensen blev tildelt De Gyldne Laurbær. Denne pris modtog han for bogen Jeg har set verden begynde, som var en decideret rejseberetning.

Dog er det ganske sikkert for den store roman om sømænd på Ærø, han er husket af mange. Den bog vandt P2’s romanpris, samtidig med at den og forfatteren fik Danske Banks Litteraturpris.

I 2015 udgav han Den første sten, hvori han tager favntag med krigen i Afghanistan, for det er så fint med Carsten Jensens forfatterskab, at det har kant, og at det har en politisk nerve, som undertiden rammer lige i centrum. Han har derfor altid noget på hjertet, og man kan således se hans skønlitterære arbejder som gedigne spændingsfelter, der også låner lidt fra debatgenren og essayistik, blandt andet. Det er derfor aldrig kedeligt at læse hans bøger, og det sætter ganske tankerne i gang hos læseren.

Læs anmeldelser af Carsten Jensens bøger her