293
2008
978-87-7973-302-2
“Linda satte sig ved siden af hende, og Alice vidste med det samme at der nu ville blive vendt op og ned på hendes liv. Hun kunne mærke det. Det var som om en dør blev lukket op i hende”
Alice og Linda mødes første gang i gymnasiet. De er to meget forskellige piger – Alice er den pæne, stille, lidt kedelige pige, der tager notater i timerne, ikke bryder sig om at vække opmærksomhed.. mens Linda er provokatøren, der ryger pot, har piercinger og tatoveringer, siger sin mening i timerne, diskuterer med læreren – mens Alice krummer tæer og føler sig pinligt berørt.
Der er nu gået ca. 20 år siden gymnasiet, og de to kvinder har ikke set hinanden siden, da Linda en dag opsøger Alice, som modvilligt slipper hende ind i sit liv igen. I tilbageblik følger man dem gennem deres barndom, ungdom og voksne liv.
Linda får at vide til sin konfirmation, at hun er adopteret. Det sætter nogle brikker på plads i hendes hoved – bl.a. ved hun nu, hvorfor hun ikke har fået kys og kærtegn som barn: “Det var selvfølgelig derfor. KLART. Man kyssede jo kun sit eget barn og ikke andres børn”. Hun er nu journalist, freelance, rodløs, kan ikke falde til nogen sted, må hele tiden videre.
Alice er læge, har været gift og har en datter på 11 år. Hendes mand begik selvmord for 2 år siden. Hun og datteren har det ikke så let med hinanden. Alice taler ikke med Rose om hendes far – Rose ved officielt ikke, at han tog sit eget liv, men hun har hørt de voksne snakke. Og tumler med sine egne tanker.
Både Linda og Alice – og Rose – har svært ved at sove om natten. De kender til “Ulvetimen” – den tid på natten, hvor man vågner med en uforklarlig uro.
Linda og Alice er begge nået til et punkt, hvor der må ske noget i deres liv. Og det gør der – for dem begge. Gennem tilbageblik får man som læser et rigtig godt indtryk af de 2 meget forskellige kvinder, og hvordan deres liv har formet sig. Det er en rigtig god bog – dog synes jeg, at Alice’s beslutning om, hvad hun vil med sit liv, virker noget urealistisk – set i forhold til datteren, som er hendes et og alt. (Det synes Linda også – hun bliver “rystet i sin grundvold” da Alice fortæller om sin beslutning). Men læs bogen – man bliver absolut grebet af de 2 kvinders livshistorier.