Inden vi blev jeres af Lisa Wingate

Baseret på virkelige hændelser i en ikke alt for fjern fortid i USA, fortæller Lisa Wingate den forfærdelige historie om en søskendeflok der bliver stjålet fra deres forældre og solgt til rige mennesker.

Det er en virkelig grum historie der udfolder sig i “Inden vi blev jeres”. Og den bliver ikke mindre grum af at den er baseret på virkeligheden. Personerne i bogen er fiktive, og det samme er historien der fortælles i nogen grad. Men det forfærdelige er, at det sagtens kunne være sket.

Gennem tredive år kidnappede børnehjemslederen Georgia Tann fattige børn fra Sydstaterne og solgte dem til rige familier i hele USA. En stormfuld aften i 1939 efterlades den tolvårige Rill Foss og hendes fire små søskende alene på familiens husbåd på Mississippi-floden, da deres mor i al hast må fragtes til hospitalet. Næste morgen dukker et par politibetjente op og tvinger børnene til at tage med sig. De forsikrer dem om, at de nok skal blive genforenet med deres forældre, men i stedet for havner de på et usselt børnehjem.

Historien fortælles dels gennem Rill og dels gennem Avery, der 75 år senere kaldes hjem til South Carolina. Hendes far har brug for at have hende ved sin side, mens han fører valgkamp som senator. Under et besøg på et lokalt plejehjem møder Avery en ældre dame, der er fast overbevist om, at hun kender hende, og Avery tvinges til at grave i sin egen families fortid for at finde ud af, om der virkelig er en forbindelse eller ej.

Historien er på sin vis godt fortalt, og de konstante skift mellem fortid og nutid fungerer rigtig fint. Men jeg havde det ind imellem lidt svært med de tanker som forfatteren lader den 12-årige Rill gøre sig undervejs. Det er selvfølgelig ikke til at sige hvordan en pige under de omstændigheder tænker, men hun fremstod mere som om hun var mindst 20 år ældre end hun i virkeligheden var. At modgang som den Rill og hendes søskende kom ud for kan modne en pige i den alder, vil jeg bestemt ikke udelukke. Det blev bare lidt for “voksent” ind imellem.

På samme måde havde jeg det lidt svært med at Avery skulle have en kærlighedshistorie kørende ved siden af den egentlige historie, fordi det var en historie der var som hevet ud af en ugebladsnovelle. Det blev lidt for vammelsødt ind imellem.

Alligevel kan jeg kun anbefale bogen på det varmeste, for under den lidt utroværdige fremstilling af Rill og den lidt for klistrede kærlighedshistorie, gemmer sig en forfærdelig fortælling om en virkelighed der først fik ende i slutningen af 1950’erne. Forfatterens efterskrift giver også et fint indblik i hvordan det var i virkeligheden, den virkelighed som hun har bygget sin historie over.

Lån bogen på Bibliotek.dk