Ilt af Andrew Miller

”Ilt” er en meget stilfærdig, men meget vigtig bog. Som i undertegnedes første bekendtskab med Millers forfatterskab – ”Sindrig smerte” – er det i denne bog de store, dyre og på det nærmeste ubrugelige spørgsmål der er stillet til overvejelse. Ubrugelige fordi der er sider af tilværelsen og de mennesker der agerer deri, som er så grusomme og sorgtunge, at det næsten er umuligt at rejse sig efter mødet med dem, og vokse og forstå. Kan man overhovedet forstå sygdom, død, tab? Eller bruge smerten derved til noget som helst udover at forbløde?

Emner der tilsyneladende optager vor mand Miller en hel del, og som kommer til marvknusende udfoldelse i ”Ilt”
Alice Valentine er døende af kræft, og samler familien i England – de to sønner plus et styk svigerdatter og barnebarn – til det endelige farvel. Sideløbende hermed gennemlever den ungarske forfatter Lászlo Lázár i Paris sit opgør med fortiden, tynget som han er af mindet om modet der svigtede under opstanden i Ungarn i 1956. De få dage historien strækker sig over, betyder en overvældende gennemgang af fortiden for alle parter, et ufrivilligt og ensomt opgør med egne fejl og mangler. For Alices vedkommende går det som det må – hun er visnet, og døden kommer til sidst – måske ikke i den skikkelse familien regner med, men den kommer.

Det er tung kost. På trods af den forløsning og tilgivelse Miller tildeler sine personer, er det tydeligt at ”livets store emner” ikke er sådan lige til at håndtere. ”Ilt” er vækst og menneskelig styrke, men på baggrund af en sådan smerte at jorden må revne og solen formørkes. Og det bibelske billede til trods, en af de mest realistiske beskrivelser af det af alle frygtede møde med det endelige.

Tung, ikke særlig rar – men meget, meget vigtig.

Lån bogen på Bibliotek.dk