328
2014
978-87-7146-173-2
“Det første hun husker er skammen” – det er bogens første sætning, og skammen går som en rød tråd gennem hele bogen om Drine, bogens hovedperson. Bogen består af 3 næsten lige store afsnit: Løgn, Faun og Savn.
Drine er hittebarn – og bor på børnehjemmet Vibeshøj. I bogens første del, “Løgn”, berettes om livet på børnehjemmet. Det er ikke muntert at være barn her. Tidligt må børnene tage del i det hårde arbejde, og deres liv er uden kærlighed og omsorg. Finder man en ven blandt de andre børn, må det holdes hemmeligt. Sjældent har man lov til leg eller bare at have det sjovt.
“Mor” er børnehjemmets leder, og man undrer sig over, at en så børnefjendsk person har et sådant job. Det virker som om hendes mission er at gøre livet surt for børnene: streng disciplin, straf og det at give børnene skyldfølelse er hverdag på Vibeshøj. Ingenting bliver forklaret for børnene – som f.eks. da “Mor” siger til Drine, at det er noget svineri at Ena ligger sammen med hende i sengen, forstår Drine ikke hvad hun mener. Men at skamme sig – det er noget hun forstår. Hun vokser op med skyld og skam.
Den skyldfølelse, fornemmelsen af ikke at være noget værd, frygten for at nogen skal opdage hendes lille løgn om, at hun er Ena er søstre eller finde ud, at hun er et hittebarn, der kommer “af ingenting” – er i høj grad med til at præge Drine hele livet. I næste afsnit, “Faun”, får hun plads på en gård, forelsker sig i sønnen og bliver gravid – men en pige som Drine kan selvfølgelig ikke forvente, at ægteskab med sønnen kan komme på tale, og hun drives væk.
Det er en bog der dels handler om de hårde vilkår, der var for børn og unge for nogle generationer siden. Her med udgangspunkt i en særligt udsat gruppe, nemlig børnehjemsbørn, der ikke har forældre at støtte sig til i livet, men tidligt må lære at klare sig selv. Og som tidligt har lært at skamme sig. Desuden er det en bog om, hvordan opvæksten kan præge et menneske hele livet. Har man fået indpodet fra barn, at man ikke er noget værd, hænger det ved, og Drine lærer aldrig at holde af sig selv eller tro, at andre kan holde af hende for den hun er. I sidste afsnit, “Savn”, sygner Drine helt hen i længslen efter sin søn – atter skubbes hendes egne behov og følelser væk, som det er sket hele livet.
Det er en barsk fortælling, men samtidig en god bog. Jeg har læst både “Sortehusene” og “Nederste skuffe” og synes det var fint at få endnu en dimension på personerne fra de to bøger. Man møder i denne bog Agnes og den spæde Kirsten, som er 2 af hovedpersonerne i “Sortehusene”. Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden, men “Af ingenting” giver alligevel også baggrunden for personen Agnes i “Sortehusene” og den måde hendes liv har formet sig på.