Alexandritten af Bo Wahl

Bo Wahl debuterer med denne roman på 529 sider. Bogen splitter mig og jeg har virkelig haft svært ved at finde ud af hvor mange stjerner jeg skulle give den. For der er kæmpe forskel på bogen fra start til slut. Den første bog var så lovende og havde det fortsat sådan, havde bogen fået 5 stjerner. Det midterste var middelmådigt og slutningen var okay. Derfor lander vi altså på 4 stjerner. Dele af bogen er kun 3 stjerner værd og dele af den er formidabel.

Bogen indeholder 2 historier der fletter sig sammen og indeholder personer, der går igen. Den første historie handler om en ung kvindelig violinist, Elisabeth. Hun er meget dygtig og anerkendt indenfor musikverdenen. Desværre har hun rodet sig ud i nogle problemer rent økonomisk og hun står til at gå personligt fallit, hvis ikke hun finder på noget. Hun har en romance kørende med en forhenværende violinbygger der har restaureret hendes violin. Han er ligeledes meget dygtig og har lavet fuldendte kopier af alle violiner han har restaureret. Vi hører i forbindelse med ham historien om hvorfor han stoppede med at bygge violiner. Meget meget stærk beretning, der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. En særklasse fortælling lige der.

I første historie møder vi også russeren, hvis far byggede den violin Elisabeth spiller på. Og han vil have violinen, koste hvad det vil.

Den anden historie er straks mere besværlig at forklare sig igennem, men i korte træk handler den om hvordan Bernard, en velhavende engelsk formueforvalter, ender ud i en banal civilretslig sag. Han har taget en ung elsker med på rejse til Provence. Her overtaler hun ham til at købe og istandsætte et gammelt hus. Det skal dog vise sig at håndværkerne har generet den forkerte nabo i istandsættelsen og derfor befinder Bernard sig nu i en irriterende retssag, som virker banal og alligevel åbenbart skal være umulig at vinde. Violinen og russeren hører vi også om i denne bog. Uden at afsløre for meget kan jeg vidst godt fortælle at russeren mister sin elskede violin og at vi til slut skal finde violinen igen uden russer.

Bo Wahl er opvokset i den fransktalende del af Schweitz og har arbejdet indenfor finans- og fondsverden. Det kan tydeligt mærkes, da de dele af bogen, der handler om det franske sprog, finansverdenen samt fondsverden er meget troværdige.

Den anden del  af bogen bliver lidt rodet og den er fuld af løse ender som skal bindes sammen til sidst. Hvis det var gjort mere elegant kunne bogen have været fænomenal, men det er desværre ikke helt tilfældet. Bogen er enten alt for lang eller også er den alt for kort og skulle have haft mere plads til at ikke at gøre afslutningerne så overfladiske.

Sproget i bogen er flydende og lækkert at læse, dog optræder ordet ‘imposant’ så mange gange at det indimellem virker komisk.

Jeg er glad for at jeg fik lov at anmelde denne bog, da jeg ikke er sikker på jeg ellers ville have læst den. Og der er virkelig steder i bogen jeg nok aldrig vil glemme. Små perler i et lidt for rodet stykke litteratur, der absolut gør den læseværdig.

Lån bogen på biblioteket