Himmelstormere af Maggie Shipstead
Drengepigen Marian Graves’ eneste ønske er at blive pilot. Vi følger hende og broren Jamie, fra de som spæde reddes fra et eksploderende skib, hvor deres far er kaptajn. En pige. Uden penge. Glem det. Men i 1929 som blot 15-årig, hvor Marian allerede er en erfaren spirituskurér med eget Ford-automobil, opfylder en listig spritsmugler […]
Familieleksikon af Natalia Ginzburg
I alle familier findes der nogle specielle ord og udtryk, som kun familiemedlemmerne forstår. De er ligesom en kode, som livet igennem forbinder familien og som udenforstående kun forstår efter længere forklaringer. I Familieleksikon tager den italienske forfatter Natalia Ginzburg udgangspunkt i sine egne familieord: Skarpe skældsord, hvormed hendes far, familiepatriarken Giuseppe Levi, irettesatte alle […]
Håbets rejsende af Isabel Allende
Den 4. august 1939 stævner et ombygget fragtskib ud fra Bordeaux med kurs mod Valparaíso i Chile. Ombord befinder sig godt 2200 forkomne spanske flygtninge, som med nød og næppe er undsluppet general Francos fascistiske styre. Det gode skib Winnipeg er chartret af digteren Pablo Neruda, chileneren med den magiske pen og det altruistiske hjerte. […]
Det du ikke vil vide af Birgithe Kosovic
Er Birgithe Kosovic et amoralsk menneske? Eller er hun bevidst hensynsløs i sin stræben efter litterær succes, uanset hvem hun mejer ned på sin vej? Det tænkte jeg over, da jeg læste hendes prisbelønnede roman “Den inderste fare”. Her opdigter hun meget intime og i mine øjne ærekrænkende detaljer om tidligere udenrigsminister Erik Scavenius’ sexliv. […]
Kastaniealleen af Dea Trier Mørch
Er man gammel når de bøger man læste i sin ungdom nu udkommer i Klassikerkollektion….tja, af alder er man nok, og det er da også som at blive ført tilbage i tiden at genlæse Kastaniealleen. Det var dengang man gik til koncerter med Røde Mor og Jomfru Ane Band, hvor der altid var en god […]
Aftenerne af Gerard Reve
Små perler af grotesk komik ligger strøet ud i bogen, som vækker mindelser om Hamsuns ”Sult”. Det er en roman som er krævende at læse, ikke mindst fordi den så heftigt synes at nægte at imødekomme sin læser. Man føler sig lidt som en gæst, der er kommet en forkert dag. Og så bliver man med ét pinligt klar over, hvad de fleste romaner lydigt leverer, når ”Aftenerne” så stædigt afholder sin læser fra at få det. Men, men: står man de trange dage igennem sammen med Frits, kommer man sært renset ud på den anden side.