Yahya Hassan af Yahya Hassan
169
2013
978-87-02-15352-1
Man ville naturligvis skille sig ud, hvis man stillede sig frem og erklærede, at man hverken fandt Yahya Hassans meget omtalte debut-digtsamling interessant eller velskrevet. Det ville samtidig også være meget underligt at gøre, for det er en virkelig fantastisk debutbog, vi har med at gøre her.
Digtsamlingen imponerer på (minimum) to niveauer; den kreative brug af sproget og den kropslige reaktion dette medfører.
Førstnævnte udmønter sig blandt andet i forfatterens egenopfundne ord som ‘tosmøgstomhed’ og ‘flergræderi’, eller beskrivelsen ‘rovpels i fjæset’. Det er strålende, når poesi kan tilføre det danske sprog flere ord.
Ligeledes udfordrer digtene, forventningen om det forudsigelige i læseoplevelsen, som fx i “Jeg elsker jer ikke forældre. Jeg hader jeres ulykke”, hvor læseren efter første sætning og de to første ord af den anden, forventer at ‘jeres’ stopper ved ‘jer’. Den slags sproglige overraskelser vidner om det meget begavede sprog, vi finder i digtsamlingen.
Endelig kan man også fremhæve følgende “den arabiske prins/er ikke nødvendigvis den førstefødte/men den første der får en flad når far får fri”, hvor de sidste otte ord fremhæver handlingen, der ligger bag ordene. De flade lussinger, der gives i digtet, synger ved den korte, skarpe, hårde (ord)lyd af “der-får-en-flad-når-far-får-fri”.
Det kropslige niveau i læseoplevelsen er muligvis endnu mere imponerende end det rent sprogtekniske, og bogen blev således læst med kvalme, tårer i øjnene og en til tider tabt kæbe.
Der er en voldsom barskhed i digtene som fx:
“appelsiner med nelliker og rødt band/hang fra loftet som gennemhullede voodoodukker/det er sådan jeg husker børnehaven”
Samtidig er der også en stor følsomhed til stede som i digtet ‘Trælameller’, hvor digter-jeg’ets far tvinger ham til at vælge mellem slag på hænderne og fødderne, og som afsluttes med:
“inden det blev min brors tur/tog jeg mine strømper af/bad ham tage dem over sine egne og sige fødderne”
Forfatteren er ikke bange for at fremstille sit digter-jeg som grædende eller som skidende i bukserne. Han er ikke bange for dele noget, lader det til, med sine læsere. Heller ikke det grimme og det mørke. Dette, og af mange andre ting, er grund til at folk bør skynde sig at få fat på denne digtsamling.
