Violinisten af Metchild Borrmann

Familien Grenko har skæbnen mod sig.

I 1948 arresteres violinisten Ilja Grenko af Stalins hemmelige politi og smides i arbejdslejr i et dødbringende klima. Kun få overlever. Hans uvurderlige Stradivarius forsvinder ved samme lejlighed.

Iljas kone og to drenge deporteres til Kasakhstan, hvor de er tæt på at dø af sult.

Hvorfor sker dette? Er det, fordi nogen har set sig lun på den værdifulde 1700-tals Stradivarius?

De to drenge bliver voksne – og myrdes pludselig med få dages mellemrum.  Er det stadig violinens forbandelse?

Og nu er vi fremme ved i dag, hvor Sascha – Ilja Grenkos barnebarn – en skønne dag kontaktes af sin forsvundne søster, der skydes ned, da han opsøger hende. I en bagageboks har hun lagt nogle papirer, der måske kan gøre Sascha klogere på familiens skæbne. Turen går til Moskva på sporet af de afdøde bedsteforældre og den famøse violin, men med en livsfarlig fjende lurende i kulissen.

Bogen veksler mellem klip fra Iljas hårde liv i arbejdslejren, hans kones slidsomme tilværelse i Kasakhstan og Saschas kamp for at finde sandheden, violinen og de skumle bagmænd.

Historien er for så vidt ok, men blot fortalt mange gange før og af langt dygtigere forfattere. Det gælder både Stalins umenneskelige terror og mysteriet om en skæbnetynget familie. Intet nyt under solen.

Oversætter Jesper Høy Hansen fortjener en buket visne roser. “Toget skulle indtræffe i løbet af dagen.” Menes der “ankomme”? “Helt uformidlet begyndte hun at fortælle.” Uopfordret? Bogen er fyldt med skammeligt dårligt sprog præget af en alt for ordret oversættelse; akkordarbejde?

Lån bogen på bibliotek.dk