2015
2007
978-87-7055-085-7
Underbar och älskad av alla
”Vidunderlig og elsket af alle” skulle være Sveriges pendant til Nynne og Bridget. Hovedpersonen hedder Isabella, er bosat i Stockholm og er midt i 30’erne.
Isabella drømmer om den store karriere som skuespiller og har også haft en række mindre roller i reklamefilm, men nu skal gennembruddet ske! Isabella gør derfor hvad hun kan for at blive opdaget og pludselig vender lykken, da hun bliver tilbudt en rolle på selveste Dramaten i Stockholm. Der er dog bare en mindre hage. For at fylde CV’et godt ud, har Isabella bla skrevet akrobat på ansøgningen, hvilket hun skal gøre brug af i jobbet. Dette udleder en masse problemer, da akrobatik er svært at lære på kort tid, men hvem vil lade chancen gå fra sig, når man endelig har fået sig et skuespillerjob?
Bogen er ganske humoristisk, men jeg synes ikke den kommer på højde med hverken Nynne eller Bridget. Historien er rimelig forudsigelig og man kommer aldrig helt ind under huden på Isabella. Hvor jeg ved læsning af Nynne ofte grinede højt for mig selv, er dette ikke tilfældet med ”Vidunderlig og elsket af alle”. Selve historien er ofte mere sørgmodig end morsom, da Isabellas problemer ikke helt er af den dagligdags slags.