239
2010
978-87-638-1220-7
Vidunderbarn
Hovedpersonen Finn bor alene med sin mor i en lejlighed. Tidsmæssigt er vi i 60’erne. Finns mor arbejder i en skoforretning, hans far har forladt dem og giftet sig igen, og alle minder om ham er gemt godt af vejen i en skuffe. Nu er far’en død – og en dag dukker hans enke op og taler med Finns mor bag lukkede døre. Hun har set deres navn og adresse i en annonce hvor de søger en lejer – for Finns mor har fået smag for tapeter og nye møbler, som man kan få på afbetaling, og de har brug for en ekstra indtægtskilde.
Det viser sig at Finn har en halvsøster, Linda, som moren lover at tage sig af, mens Lindas mor er på afvænning. Så nu skal de både have en søster og en lejer. Finn må afstå sit værelse til lejeren – og moren, Linda og Finn rykker sammen i et værelse. Finn er positiv og ser lyst på tingene:
“”Det er vel mærkeligt for dig, det her”, sagde hun og kiggede medfølende på mig.
Nej, jeg syntes ikke, det var mærkeligt, nu havde jeg udsigt til blokkene ovenfor, og der havde jeg også nok af venner. Desuden var vi i den heldige situation, at min seng i virkeligheden var en køjeseng, som mor havde købt billigt for tre år siden og delt i to. Del to stod oppe i loftrummet. Det var bare at hente den.”
Finn er virkelig god til at tilpasse sig den nye situation – han ikke blot accepterer Linda, der ikke er helt som andre børn – han tager hende under sine beskyttende vinger, og sørger for at hun får lært noget, bl.a. lærer han Linda at læse. Og han banker den dreng, der vover at mobbe hende.
Det er fortællingen om et år i Finns liv, et år med store forandringer, hvor den største er pludselig at skulle dele sin mor med en halvsøster – og føle sig tilsidesat. Han synes hans mor forandrer sig – eller måske er det ham selv? Samtidig fornemmer Finn at der foregår noget mellem moren og lejeren, som han holdes udenfor. For Finn får ikke ret meget at vide – det er i en tid, hvor børn er børn og voksne er voksne, der er ikke rigtig noget midt imellem, og børn behøver ikke vide besked.
Det er en dejlig bog, hvor man ser tingene fra et barns synsvinkel, men også får indblik i de traumer, mor’en var udsat for som barn – og den påvirkning det har på hendes voksenliv og samtidig en slags forklaring på hendes omsorg for Linda. Det er på mange måder en lidt sørgelig bog med flere triste skæbner, men samtidig er den fortalt på en let og munter facon. Den er let læst, men det er også en bog, der bliver hængende i ens tanker når den sidste side er vendt.