Vi er her kun til låns i al slags vejr af Finn Wiedemann

”Vi er her kun til låns i al slags vejr” følger en families rejse rundt i Danmark med hovedvægten lagt 50´erne og 60´erne. Med udgangspunkt i blandt andet 500 breve fortælles historien om far Jørgen og mor Christine, der møder hinanden på pensionatet i Randers, og som flytter rundt i de nøjsomme 50´ere med boligmangel og varer købt på afbetaling frem til 60´erne vækst- og velfærdssamfund. Her lander familien på Fyn efter at have lidt skibbrud med en forretning i Nordjylland. Om familiens nye omgivelser hedder det:

“Om efteråret bugner æbleplantagerne af røde frugter, som er saftspændte og søde. Senere på efteråret skubber blæsten ikke træerne og menneskene omkuld. Vinteren er ikke lang, med dyner af sne, der pisker hen over hovedgaden. De bliver.”

Fortælleren bruger de mange breve og efterladte papirer som afsæt for at digte videre på sin familie og slægts historie. Bogen formidler en række fine tidsbilleder fra verden af i går, fra dengang hvor husmoderen trofast stod parat med to retter mad til aftensmanden og så frem til 60´erne, hvor vaskemaskine, bil og TV rykker ind som fast inventar i mange familiers hjem.

Bogen fortæller en historie om menneskers drømme, kamp og sorger, sådan som det former sig i de fleste familier. Herved holdes et spejl af livet op foran læseren, som er med på en 360 graders tur rundt i livets spejlsal med fødsler, død, forelskelse, ægteskab og hemmeligheder.

Bogen er velskrevet og især de mange fine metaforer er med til at give bogen et både lyrisk og stemningsfuld præg. F.eks. hedder det om fortællerens bedsteforældre. “Hele tiden høres lyden fra livets klokke, som regelmæssigt meddeler sine slag. Nogle gange muntert og lystigt. Andre gange tungt og dystert.” Eller om fortællerens far, efter han er blevet dement; “nu lyser du kun som en svag cykellygte i en alt for mørk nat”

Bogen minder ikke umiddelbart om andre bøger, men tendensen til at digte videre på virkelige hændelser, personer og steder falder fint i tråd med en række bøger, som er kommet de senere år, f.eks. Hanne Vibeke Holst bog, ”Knud den store” og personlige bøger, som f.eks. Knud Romers ”Den som blinker er bange for døden” og Knud Ove Knausgårds ”Min Kamp”.

Finn Wiedemann udgav sidste år den humoristiske ”I grunden har vi det jo godt”, som foregår i 70’erne, og som følger fortælleren modning fra uskyldig danseskoledeltager og til politisk bevidst knallertbølle. Bogen kan læses i sammenhæng med denne og udgør første bind i det, som er planlagt som triologi, hvor det tredje bind handler om 80’erne.

Lån bogen på Bibliotek.dk