0 kommentarer

Varulv ved fuldmåne – Kløer og tænder 2 af Lasse Bo Andersen

af d. 7. maj 2024
Info
 
Sideantal

70

Udgivet

2024

ISBN

9788797415955

Udgave

1 udgave

 

Varulv ved fuldmåne tager over der hvor Sorte Død slutter. Johan er endelig kommet af med Sorte død, eller er han. For hvorfor er hunden forsvundet, det er noget af et mysterium. Johan er ikke sikker på at hans angst er forsvundet, snarer tværtimod. Han plages af uhyggelige drømme, der virker alt for ægte og det værste er at han er begyndt at gå i søvne om natten. Noget er helt galt, og har det med det frygtelige mord på en hjemløs og dennes forsvundne hund at gøre…? Johans far fortæller om månesyge og det har lige været fuldmåne så måske er der noget om snakken.

Det er en spændende og meget underholdende bog. Sproget er glidende og dejligt visuelt, så det er nemt at kører handlingen som film oppe i hovedet. Bogen egner sig også fint til højtlæsning, en bog som også voksne kan gyse lidt over.

Bogen har et lix tal på 23 og målgruppen er de 10 – 12 årige, og også dennegang har mit mellemste barnebarn på 11 været testlæser. Hun synes den var endnu bedre end Sorte død, men som vi talte om vil første bog i en serie tit være lidt langsommere i opstarten, da vi som læsere lige skal lærer de forskellige personer at kende.

Jeg har fra pålidelig kilde hørt at bind tre skulle være på trapperne, så det glæder vi os til her i huset.
Bag signaturen LBA står forfatteren og tegneren Lasse Bo Andersen (1964), som har skrevet zombieserierne Zombie Splatter og Zombie Splatter Efterskælv, krimi- og detektivserien En sag for Mesterdetektiven Vic Baskerstreet, vampyrserien R.I.P. og flere andre gyserfortællinger.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Tekst&tegning.dk, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter