Undskyldningen Af Hanne-Vibeke Holst

HOLD KÆFT, EN FAMILIE!
Holst er bare god, synes jeg. Jeg var så sulten på historien, at jeg kom rigtig tidligt i seng de uger og efter endt læsning, var jeg simpelt tilfredsstillet. Basiskrav til den fede læseoplevelse opfyldt!

I begyndelse irriteredes jeg over, hvor tydeligt håndværket skinnede igennem, for rutineret det er HVH – hun har skruet så mange historier sammen efterhånden, at det gøres med automatik; sådan føltes det i hvert fald: Kapitelindledning: ’Med tilbageholdt åndedræt stirrede Leo på læderbægeret med terningen, som faderen holdt i hånden’ – familien spiller Ludo og scenen af lutter familielykke rulles ud af denne klichéscene på hjemlig hygge – og understreger, hvor godt det ikke kan blive ved med at være. Det er sådan set det, som romanen handler om: at ingenting bliver ved med at være godt, fordi menneskene svigter hinanden…

’Jeg længes altid efter hende, og når jeg så er sammen med hende, længes jeg efter at blive alene igen’, som en mor (og datter) siger i roman. Om sin egen mor siger samme person: ’for jeg fattede simpelthen ikke, at en mor kunne være så uengageret i sig eget afkom’. Here we go again…

Forældre-børn er kun én relation – også den mellem søskende, her tvillingebrødrene Leo & Leif, og mellem elskende, deres forældre Gerda & Thorvald, er svigtet en medspiller, som man bare må deale med, hvis man vil ud på den anden side og ikke ædes op af bebrejdelser og hævntørst, noget ikke ret mange af dem formår. Banalt – alment – trist!

Bogen har det vildeste set-up af et identitetsbytte, hvis præmis jeg slet ikke gik ind på lige først, men da Holst så fik brygget videre, hang jeg på – og det vilde i set-up´et gav nerve til resten af bogen, hvor man forestiller sig afsløringen. Nåja, så perspektiverer det også, hvem der er den største synder, for den største brøde blev måske begået mod hende, i hvem al antipatien samler sig.

HVH er jo bred, og det er der ikke noget i vejen med – det er som med McDonald-mad, man er lynhurtigt sulten igen, som en Facebook-ven slog fast. Det er ikke helt fair, synes jeg. Bogen er blevet hos mig noget længere end en cheeseburger. Det er sgu godt gået at kunne operere med klicheer som at de fleste centrale personer er smukke: brede skuldre, gazelleben og tajga-grønne øjne, at fyndord leveres af fasteren med de tillukkede ører (underforstået, så er andre kanaler desto mere farbare).

En meget god veninde ved det godt – at hun har svært ved at sige undskyld. Det har de også i den her bog. Hvis du er gift, lovede du det faktisk: at bære over – det er det samme. Moralen er, at meget kan reddes med en oprigtigt ment undskyldning – den er oftest forudsætningen for den tilgivelse, som får os ud på den anden side.

Læs en udvidet anmeldelse på www.littleaks.dk

Lån bogen på biblioteket