Under samme måne af Karsten Skov

Karsten Skov barsler atter med en autentisk historisk roman, henlagt til henholdsvis Østpreussen og Sønderborg  lige før befrielsen. Den starter dog langt senere i Hamborg 1976. Her introduceres Carl, der står i en telefonboks og ringer til samtlige ‘Erikaer’ der er opgivet i telefonbogen, på jagt efter en ganske bestemt. Hende får han i røret, og selvom det er lang tid siden de har mistet forbindelsen til hinanden, indvilliger hun i at mødes.

Klip til Königsberg, januar 1945. Russerne har slået hul på den tyske østfront og vælter frem, mens de tilintetgør alt på deres vej. Erika, hendes mor Gerda, og broderen Markus flygter mod vest, i et frygteligt vejr, uden mad og uden midler. Undervejs misser de lige præcis at komme ombord på krydsfartskibet Gustloff, der blev torpederet af ubåde dagen efter. Var familien nået tidligere til havnen havde Karsten Skov aldrig hørt om Erika.

På nærmest mirakuløs vis overlever hele familien, selvom bror Markus bliver halet ud af et tog af SS, der sender drenge helt ned til 14 år til østfronten for at holde russerne væk og sikre den endelige sejr. Så det er kun Erika og Gerda der når frem, men de kommer ikke til Tyskland, men tvinges pr tog til Sønderborg, under trussel om at de der måtte forsøge at forlade toget når det gør holdt vil blive skudt. Med i toget rejser den unge mor Eva og hendes lille underernærede nyfødte søn, og hende lider man med under hele turen. Særligt bekymret var jeg for hendes lille søn, da Evas underernærede bryst ikke længere producerer mælk. Det er et af Skovs varemærker, han formår at mane stærke følelser frem i sin læser.

I Sønderborg møder de på togstationen den unge hjemmetysker Carl der straks fatter mere end bare almindelig interesse for den unge, udmagrede men alligevel tiltrækkende Erika, og derfor er bogens anden del historien om Erikas møde med sit livs kærlighed Carl. Samtidig er det fortællingen om skismaet som tysk eller dansk i Danmark omkring befrielsen. Og dermed formår Skov endnu engang, som i debuten ‘Knacker’ at fortælle en rørende kærlighedshistorie, hvor krigen som kulisse bidrager med mere end bare en knivspids drama. Der er dog ikke ligeså meget spænding som Skovs helt eminente ‘Enkeland’, givet at han her er tvunget til at holde sig til Carl og Erikas liv, mens ‘enken’ er en frit digtet fortælling.

‘Under samme måne’s første del er umenneskelig barsk; har man læst Skovs andre bøger ved man hvor fermt han formidler krigens gru. Anden del kommer via flere bipersoner omkring modstandskampen, og der er igen brugt reelle aktioner/terroranslag (alt efter om man har danske eller tyske briller på) fra Sønderborg i handlingen. Autenticiteten er det svært at stille spørgsmålstegn ved.

Anmeldereksemplar.